17.7 Bruge alternative fra-adresser

Hvis dit firma har tildelt flere e-mailadresser til dig (f.eks. bob@acme.com og bob@acme2.com), kan du konfigurere GroupWise til at sende fra en af disse e-mailadresser, og du kan angive forskellige signaturer for hver e-mailadresse. Du kan administrere dine alternative adresser ved at klikke på Fra, mens du opretter en meddelelse, og vælge Alternative adresser eller ved at gå til Speciel > Indstillinger > Miljø > Signaturer > Alternative adresser. Mens du er der, kan du aktivere eller deaktivere adresser og vælge de signaturer, der er knyttet til de enkelte adresser.

Denne funktion har medført følgende ændringer af modtagelse og afsendelse af meddelelser:

  • Interne svar til andre brugere i dit system bruger den valgte alternative adresse i stedet for den foretrukne e-mailadresse/standard-e-mailadressen.

  • Indgående e-mailadresser bruges i stedet for at gendanne den foretrukne e-mailadresse/standard-e-mailadressen.

  • Svar genkender automatisk alternative adresser og anvender som standard signaturerne for den pågældende alternative adresse.

Sådan bruger du en alternativ fra-adresse i en meddelelse:

  1. Mens du opretter en meddelelse, skal du klikke på Fra.

  2. På rullelisten, der vises, skal du vælge den alternative adresse, du vil bruge. Din standardadresse er markeret med en stjerne (*).

  3. Fortsæt med at oprette meddelelsen.