Med fanen kan der udføres overholdelsesbaserede handlinger på en brugervenlig måde.
Du kan bruge fanen til at starte attestationsprocesser og kontrollere status for disse processer. Du kan bruge fanen til at:
Starte en attestationsproces, så brugere kan bekræfte, at deres brugerprofiler indeholder nøjagtige oplysninger
Starte en attestationsproces for at bekræfte overtrædelser af og godkendte undtagelser til et sæt begrænsninger i funktionsopdelinger (FO)
Starte en attestationsproces for at bekræfte tildelingerne for et sæt roller
Starte en attestationsproces for at bekræfte tildelingerne for et sæt brugere
Få vist status for dine attestationsanmodninger med henblik på at analysere resultaterne for hver proces
Fuldmægtigtilstand fungerer kun under fanen og understøttes ikke under fanen . Hvis du aktiverer fuldmægtigtilstand under fanen og derefter skifter til fanen , deaktiveres fuldmægtigtilstand for begge faner.
Overholdelse er den proces, der skal sikre, at en organisation overholder relevante erhvervsretlige love og forskrifter. Et af de vigtigste elementer i overholdelse er attestation. Attestation giver en organisation en metode til at bekræfte, at personalet til fulde forstår organisationens politikker og bestræber sig på at overholde disse politikker. Ved at anmode om, at medarbejdere eller administratorer regelmæssigt attesterer nøjagtigheden af data, sikrer ledelsen, at personaleoplysninger som f.eks. brugerprofiler, rolletildelinger og godkendte undtagelser til funktionsopdelinger (FO) er opdaterede og overholder kravene.
Med henblik på at give personer i en organisation mulighed for at bekræfte nøjagtigheden af virksomhedsdata foretager en bruger en attestationsanmodning. Denne anmodning starter så en eller flere workflowprocesser. Workflowprocesserne giver den attestationsansvarlige mulighed for at attestere, at dataene er korrekte. En separat workflowproces startes for hver enkelt attestationsansvarlig. En attestationsansvarlig tildeles en workflowopgave på listen under fanen . Med henblik på at gennemføre workflowprocessen åbner den attestationsansvarlige opgaven, gennemgår dataene og attesterer, at de er korrekte eller forkerte.
Det rollebaserede klargøringsmodul understøtter fire typer attestation:
Brugerprofil
FO-overtrædelser
Rolletildeling
Brugertildeling
I tilfælde af en attestationsproces for en brugerprofil skal hver bruger være attestationsansvarlig for sin egen profil. Ingen anden person kan være den attestationsansvarlige. I tilfælde af attestation for FO-overtrædelser, rolletildelinger og brugertildelinger kan den attestationsansvarlige være en vilkårlig bruger, gruppe eller rolle. Attestationsanmodningens initiativtager angiver, om alle medlemmer eller kun ét medlem skal attestere for en gruppe eller rolle. I tilfælde af en brugerattestationsproces skal alle medlemmer attestere for en valgt gruppe eller rolle.
For at forenkle processen med at foretage attestationsanmodninger installerer det rollebaserede klargøringsmodul et sæt standardanmodningsdefinitioner, én for hver attestationstype:
Brugerprofil - standard
FO-overtrædelse - standard
Rolletildeling - standard
Brugertildeling - standard
Du kan bruge disse anmodningsdefinitioner som udgangspunkt for dine egne anmodninger. Når du har angivet oplysninger for en ny anmodning, kan du gemme dem til senere brug.
Hvert workflow har en tilknyttet attestationsformular. Den attestationsansvarlige skal gennemgå formularen og udfylde den for at bekræfte dataenes nøjagtighed. Formularen er normalt defineret af overholdelsesadministratoren.
Hver attestationsformular indeholder et obligatorisk attestationsspørgsmål sammen med et sæt valgfrie undersøgelsesspørgsmål. Attestationsspørgsmålet er et spørgsmål med ja eller nej som svar, som attesterer eller afviser de generelle data. Undersøgelsesspørgsmål kan konfigureres til at indsamle yderligere data eller stille kvalificerende spørgsmål.
Attestationsformularen til brugerprofiler indeholder endvidere et sæt brugerattributter med værdier, som den attestationsansvarlige skal gennemgå. Attestationsformularen til en proces for FO-overtrædelse, rolletildeling eller brugertildeling indeholder en attestationsrapport.
Attestationsrapporten til en proces for FO-overtrædelse, rolletildeling eller brugertildeling indeholder detaljerede oplysninger, som den attestationsansvarlige forventes at gennemgå. Rapporten genereres, når attestationsprocessen startes for at sikre, at alle brugere gennemgår de samme oplysninger. Rapporten kan genereres på flere sprog, afhængigt af de indstillinger for rapportsprog, der er angivet for attestationsprocessen.
Når en attestationsanmodning er startet, kan den nemt spores i hele dens levetid. I brugerprogrammet er det nemt at se på status for anmodningen som helhed samt den detaljerede status for hver enkelt workflowproces, der er knyttet til anmodningen. Status for en anmodning på højt niveau giver brugeren mulighed for at se, om anmodningen kører, er gennemført, initialiserer eller er fejlbehæftet. Den detaljerede status giver oplysninger om antallet af workflowprocesser og status for hvert workflow. Den viser derudover attestationsresultaterne, som angiver, hvor mange svar på attestationsspørgsmålet der var henholdsvis bekræftende og negative. Attestationsresultaterne viser også, hvilke attestationsansvarlige der ikke har handlet på deres tildelte workflowopgaver.
Under fanen Overholdelse anerkendes én administratorrolle med navnet Overholdelsesadministrator. En overholdelsesadministrator angives på installationstidspunktet. Efter installationen kan yderligere brugere tildeles rollen som overholdelsesadministrator. Hvis du vil foretage yderligere tildelinger, skal du bruge siden i brugerprogrammet.
Rollen Overholdelsesadministrator er beskrevet detaljeret herunder:
Tabel 21-1 Systemrolle for overholdelsesfunktioner
Fanen tillader ikke adgang for godkendte brugere, som ikke er medlem af rollen som overholdelsesadministrator angivet herover.