Opfyldelse af system- og softwarekrav og andre krav
For at opgradere til Novell Small Business Suite 6 skal dit system opfylde følgende minimumkrav.
Hvis serveren ikke opfylder system- og softwarekravene, kan du overflytte dine filer til en anden server ved hjælp af hjælpeprogrammet Novell Migration Wizard. Yderligere oplysninger findes i Overflytning af filer ved hjælp af Novell Migration Wizard.
Systemkrav
- En pc i serverklassen med en Pentium II-processor eller kraftigere
- Serveren, der skal opgraderes, skal køre en af følgende:
- NetWare 5.1 eller Novell Small Business Suite 5.1 med Support Pack 2 eller nyere
- NetWare 5 eller Novell Small Business Suite 5 med Support Pack 6 eller nyere
- NetWare 4.2 med Support Pack 8 eller nyere
- NetWare 4,0 med Support Pack 8 eller nyere
- 256 MB RAM (512 MB anbefales)
- Et skærmkort med Super VGA eller højere opløsning
- 35 MB tilgængelig diskplads på DOS-partitionen
- 2 GB tilgængelig diskplads på SYS:-drevet
- Et eller flere netværkskort
- Et startbart cd-drev, der understøtter El Torito-specifikationen
- En USB-, PS/2- eller seriel mus (anbefales, men er ikke påkrævet)
BEMÆRK: Hvis den eksisterende computer ikke opfylder minimumkravene, kan du bruge Novell Migration Wizard til at overflytte filer til en anden computer. Se Overflytning af filer ved hjælp af Novell Migration Wizard.
Krav til software og andet
Inden serveropgraderingen påbegyndes, skal du sikre dig, at du har følgende programmer og oplysninger:
- Cd'en Novell Small Business Suite 6 Operating System.
- Disketten Novell Small Business Suite 6 License/Cryptography.
- Den server, der skal opgraderes, kører et af følgende operativsystemer:
- NetWare 3.10, 3.11, 3.12 eller 3.2
- intraNetWare for Small Business
- NetWare for Small Business 4.11 eller 4.2
- NetWare 4.10, 4.11 eller 4.2
VIGTIGT: NetWare 4-servere, herunder NetWare for Small Business 4, skal have installeret den nyeste Support Pack. Den seneste Support Pack kan anskaffes fra Novell Support Connection®. Klik på Programrettelser og filer > Liste over minimumkrav til programrettelse > NetWare.
- NetWare 5 eller 5.1
- Novell Small Business Suite 5 eller 5.1
- Du kan få brug for oplysninger om egenskaberne for netværkskort og lagringsenheder, som f.eks. interrupt og portadresse. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, bedes du kontakte din hardwareforhandler.
- Den server, der opgraderes, skal være en pålidelig, tilgængelig og vedvarende del af netværket.
VIGTIGT: Under opgradering af den første Novell Small Business Suite 6-server oprettes Organizational Certificate Authority-objektet (CA) automatisk og lagres fysisk for hele eDirectory-træet. Organizational Certificate Authority-objektet sørger for sikre dataoverførsler og er obligatorisk i forbindelse med Web-relaterede produkter som NetWare Web Manager og NetWare Enterprise Web Server.
Når Organizational Certificate Authority-objektet er oprettet, bør det ikke slettes eller flyttes.
- Hvis dette ikke er den første Novell Small Business Suite 6-server på netværket, skal du have følgende:
- Administratorrettighed i [Roden] af eDirectory-træet
- Administratorrettighed til den container, hvor serveren skal installeres
- Læserettighed til sikkerhedscontainerobjektet til eDirectory-træet
Previous | Next