Eksempel på DSL-konfigurering

I takt med teknologiens udvikling er teknologi som DSL blevet stadig mere populær. Følgende figur giver et eksempel på en af de mest udbredte hardware-opsætninger for DSL.


DSL-hardwarepsætning

Tallene i figuren henviser til de oplysninger, som du skal indtaste, når du kører Internet-forbindelsen i Novell Internet-tilslutningseksperten (NICE). Noter oplysningerne for følgende spørgsmål:

  1. Internetudbyderens DNS-adresse
  2. Din tildelte IP-adresse (som vist er det 10.0.0.2).

    "Statisk adresse" indikerer, at IP-adressen er tildelt manuelt. Det indikerer ikke statiske IP-adresser, der kan routes, og som er købt hos din Internetudbyder.

    "Dynamisk adresse" indikerer de IP-adresser, der er konfigureret via DHCP.

  3. Kortnavn

    Du skal bruge to netværkskort til denne konfigurering. Et, hvor DSL-modemet kører ind i serveren, og et, hvor serveren kører ind i hub'en. Netværkskortene skal installeres, inden du kører Novell Internet-tilslutningsekspert (NICE). Du kan installere kortene inden eller efter, du installerer serverens operativsystem. Du skal konfigurere kortet i INETCFG, inden du kører Novell Internet-tilslutningseksperten (NICE).

  4. Distribuerbare IP-adresser (som vist er det 10.0.0.1).

I denne konfigurering fungerer serveren som en beskyttende barriere mellem dine arbejdsstationer og Internet og er således mere sikker end andre indstillinger. Derudover isoleres arbejdsstationerne fra modemet, hvilket betyder, at modemet ikke skal bearbejde al trafik på netværket, og det giver dermed en mere effektiv ydeevne.

En yderligere fordel er, at denne konfigurering virker bedst med de fleste standard Internetudbydere og giver færrest problemer under opsætning af Internetudbyder. Derudover koster denne konfiguration mindre end andre konfigurationer, fordi du ikke skal købe en unik IP-adresse. Du kan bruge en af de IP-adresser, du har fået tildelt af din Internetudbyder.

Hvis serveren går ned i denne konfigurering, vil arbejdsstationerne miste adgang til Internettet (og til deres Internet-e-mail). Hvis du kører NAT (Network Address Translator) på serveren, kan du ikke installere en Virtual Private Network (VPN). Hvis du f.eks. vil have adgang til virksomhedens intranet fra et udenbys kontor, skal du gennemføre en anden konfiguration.

Hvis du anvender en anden konfiguration kan du stadig bruge fjernopkald, men ikke VPN. Med fjernopkald får du adgang til dit netværk ved at ringe til et modem på din server. Med VPN ringer du til en Internetudbyder og bliver derefter tilsluttet til dit netværk via Internettet.

Yderligere oplysninger om andre konfigureringer finder du under NSBS 5 og DSL: Artiklen Giving your Business the Internet at Blazing Speed i Cool Solutions på Internettet.



Previous