Installations- og administrationsvejledning

Novell® Small Business Suite 6 er et netværkssoftwaresystem, der er designet specielt til virksomheder med et enkelt netværk og med 50 eller færre brugere. Det er skræddersyet til mindre virksomheder og giver samme overlegne ydeevne, pålidelighed og udviklingsmuligheder som NetWare®-software, der bruges af verdens største virksomheder.


Produktkomponenter


Novell Small Business Suite 6-produktkomponenter

Den omfattende onlinedokumentation til dette produkt er tilgængelig på cd'en Online Documentation eller på Internettet.


Produktoversigt

Novell Small Business Suite understøtter et miljø med flere servere, hvori alle servere kører samme version af Novell Small Business Suite-operativsystemet. Novell Small Business Suite giver din virksomhed følgende fordele.


Nem installation

Du kan anvende installationsprogrammet til at installere produktet på en ny server, til at opgradere en eksisterende NetWare 3-, NetWare 4- eller NetWare 5-server eller til at opgradere fra en tidligere version af dette produkt (f.eks. intraNetWare for Small Business, NetWare for Small Business 4.11 eller 4.2 eller Novell Small Business Suite 5 eller 5.1).


Hjælp til netværksopsætning og enkle administrationsværktøjer

Hjælp til netværksopsætning---Novell Easy Administration ToolTM (NEAT) præsenterer dig for en liste over opgaver og beder dig om at udføre disse for at installere dit netværk. Via denne liste kan du køre de forskellige guider og få de oplysninger, du har brug for, til opsætning af grupper og brugere i eDirectoryTM, printere, en Internet-forbindelse og GroupWise®-systemet.

Nem administration---NEAT gør det også nemt at føje bruger- og gruppeobjekter til eDirectory-træet og administrere egenskaber for disse objekter. Det giver dig også mulighed for at se og installere licenscertifikater og ændre ejerskab.

Nem adgang til andre administrationsprogrammer---Fra NEAT eller fra menuen Start > Novell SB i Windows* kan du:

BEMÆRK:   Nogle af opgaverne på listen er ikke tilgængelige fra NEAT.


Forenklet og hurtigere Internetadgang

Dette produkt omfatter tre funktioner specielt designet til at forenkle opsætningen af og adgangen til Internettet.

Nemt opsætningsværktøj---Novell Internet-tilslutningsekspert (NICE) er et grafisk værktøj, der gør det nemt at installere og konfigurere adgangen til din Internetudbyder. Via NICE kan du konfigurere routingsoftwaren fra Novell Internet Access Server for interne eller eksterne modemer, herunder DSL- eller kabelmodemer.

Hurtigere adgang til Webindhold---Caching- og proxytjenester fra BorderManagerTM Enterprise Services 3.6 anvender cachelagring for at øge Internetydeevnen og optimere udnyttelsen af WAN-båndbredden. Caching- og proxytjenester giver også mulighed for protokolfiltrering og forbedrer sikkerheden ved at skjule private netværksdomænenavne og -adresser og ved at sende alle anmodninger gennem en enkelt gateway.

En enkelt IP-adresse---Network Address Translation (NAT) giver alle brugere på netværket mulighed for at dele en IP-adresse hos din Internetudbyder. Denne funktion giver yderligere sikkerhed samt IP-adresseforenkling og -opbevaring.


E-mail-, kalender- og planlægningsfunktioner

GroupWise 6 er Novells integrerede groupware-produkt til Internet og intranet. Det er en kombination af e-mail og et effektivt opgavestyrings-, planlægnings- og kalenderværktøj.


Et enkelt sted til administration

Novell eDirectory er en distribueret database med flere platforme, der lagrer oplysninger om de hardware- og softwareressourcer, der anvendes på netværket. Netværk, der kan håndtere eDirectory, er værdifulde for virksomheder af enhver størrelse, selvom de kun har en håndfuld brugere, fordi eDirectory forenkler netværkskommunikationen, administrationen og selve brugen. Uden eDirectory ville netværksændringer kræve programrettelser til hver enkelt bruger, program og ressource, hvilket ville medføre større tids- og ressourceforbrug i forbindelse med administrationen af netværket.


Administration af programmer og arbejdsstationer

Novell ZENworksTM for Desktops er det førende biblioteksbaserede desktop-administrationssystem. Via integration med eDirectory reducerer funktionaliteten ved ZENworks for Desktops omkostningerne ved netværksforbundne pc'er og gør brugerne mere produktive gennem distribution af programmer, der aktiveres med en licens, samt administration og vedligeholdelse af desktoppen. ZENworks for Desktops fjerner begrænsninger af brugerproduktiviteten og giver eksperterne (netværksadministratorerne) mulighed for at kontrollere eDirectory for at sikre, at brugeren fokuserer på forretning og ikke på teknologi.

Software Distributor er også tilgængelig og kan hjælpe dig med at installere og distribuere programmer til dine klientarbejdsstationer.


Understøttelse af forskellige klienter

Novell ClientTM-software giver brugerne mulighed for at optimere deres desktop-operativsystem ved at integrere det med NetWare- og eDirectory-tjenester, hvilket giver mulighed for let anvendelig og højeffektiv netværkstilslutning. Klienterne understøtter også virksomhedens valg af netværksprotokoller, hardware og programmer og giver pålidelig netværkssikkerhed og forenklet netværksdiagnose.

Novell Client-software til Windows 95, Windows 98, Windows NT* og Windows 2000 findes på Novell Client-cd'en. Andre klienter findes på Webstedet til hentning af Novell-software


Fjerntilslutning og -administration

Adgang til netværket alle steder fra---Fjerntilslutningsfunktionerne i Novell Internet Access Server giver netværksbrugere adgang til dit firmas netværk fra en hvilken som helst telefonlinje med en computer og et modem på et hvilket som helst tidspunkt. Dette gør det muligt for brugerne at sende og modtage e-mail og opretholde en uafbrudt kommunikation fra en ekstern placering.

Fjernadministration---Med NetWare Remote Manager (tidligere kendt som NetWare Management Portal) kan du tilkoble og frakoble drev, styre serverforbindelser, konfigurere SET-parametre, kontrollere servernes generelle tilstand, få adgang til filer på drev og DOS-partitioner samt overvåge mange serverprocesser og ressourcer fra en Webbrowser.


Netværkssikkerhedskopierings- og gendannelsestjenester

Sikkerhedskopieringstjenester er en vigtig del af Novell Storage Management ServicesTM-softwaren (SMSTM), der er en samling af tjenester, som leverer funktioner til sikkerhedskopiering, gendannelse og dataoverflytning. Disse tjenester udføres af forskellige komponenter og er uafhængige af operativsystemer og hardware.

Det giver mulighed for at sikkerhedskopiere SMS-mål såsom eDirectory, bindinger, filsystemet eller en individuel arbejdsstations harddisk til et medie, der kan lagres uden for serveren og netværket. Hvis der opstår en hardwarefejl, naturkatastrofe, beskadigede data eller forkert slettede eller ændrede data, kan du gendanne en tidligere version af dataene.


Fleksibel licenstildeling

Licensprogrammet giver dig mulighed for at købe nøjagtigt det antal licenser, du har brug for, inden for det maksimale antal, licensaftalen tillader, og det giver hver enkelt licenseret bruger adgang til alle serverne på netværket.


Yderligere produktivitetsfremmende produkter

Novell Small Business Suite 6 omfatter yderligere Novell-produkter og andre produkter, der er leveret af firmaer, som er partner til Novell. Disse produkter fremmer din virksomheds produktivitet og øger netværksmulighederne. Yderligere oplysninger om disse produkter kan findes i filen PARTNERS.PDF, der findes i roden af cd'en Novell and Partner Solutions.


Teknisk support

Novell Small Business Suite 6 indeholder 30 dages gratis installationssupport for installation og opsætning af følgende komponenter:

De 30 dages gratis support er tilgængelige for både Novell-kunder og Novell-forhandlere inden for normal ekspeditionstid.

Support på installation af alle andre komponenter eller support ud over de ovenfor nævnte niveauer ydes mod betaling. Oplysninger om muligheder for teknisk support hos Novell, herunder Premium Service, findes på Novells Websted for support.

Når du ringer vedrørende teknisk support, bedes du oplyse produktets serienummer. Dette nummer er trykt på License/Cryptography-disketten.

Kontakt Novell Technical Support [disse telefonnumre er ikke blevet kontrolleret siden sidste version; de kontrolleres i øjeblikket]:


Yderligere oplysninger

Hjælp til installation, opsætning, konfiguration, administration og anvendelse af netværket findes i følgende ressourcer.

Hvis du vil Skal du se

Lære mere om dette produkt

Finde aktuelle oplysninger om teknisk support for dette produkt på

Webstedet for Novell-support.

Lære mere om tredjepartsprodukter, der leveres sammen med dette produkt

  • Filen PARTNERS.PDF på cd'en Novell and Partner Solutions.
  • Den onlinedokumentation og hjælp, der ledsager hvert produkt.
  • De enkelte produkters Websteder (se adresserne i filen PARTNERS.PDF).

Lære mere om NetWare 6

Lære mere om GroupWise

Webstedet for produktet GroupWise.

Have yderligere oplysninger om Novell-produkter

Webstedet for Novell-produkter.

Have yderligere oplysninger om Novell Education-kurser og -uddannelse

Webstedet for Novell Education.


Feedback på dokumentation

Vi er glade for at få dine kommentarer og forslag til denne bog og anden dokumentation, der følger med dette produkt. Du kan give os feedback på følgende måder:


Dokumentationsregler

I Novell-dokumentation bruges symbolet større end (>) til at adskille handlinger inden for et trin og elementer i en krydsreferencesti.

I denne dokumentation betyder et varemærkesymbol (®, TM osv.) et Novell-varemærke. En stjerne (*) betyder et tredjepartsvaremærke.



Next