Om sletning af objekter

Når du sletter objekter fra eDirectory-træet, skal du passe på, at du ikke ved et uheld fjerner objekter, du har brug for. Dette vil slette de tilhørende egenskaber og relationer til andre objekter.


Når du sletter en bruger

Hvad sker der, hvis du sletter et brugerobjekt, der ikke længere findes på netværket. Hvis andre objekter afhænger af dette brugerobjekt, vil de pågældende objekter ikke længere have den funktionalitet, de måske kræver.

Hvis brugeren Hans Hansen f.eks. har fået tildelt ejerskab af et licenscertifikat, er han den eneste bruger, der kan ændre ejerskabet af licensen. Inden du sletter Hans' brugerobjekt, skal du kontrollere, at ejerskabet af licenscertifikatet er blevet overdraget til en anden bruger.


Når du sletter en gruppe

Når du sletter grupper, skal du passe på, at du ikke ved et uheld fjerner grupper, du har brug for. Dette vil slette de tilhørende egenskaber og relationer til andre objekter.

Hvis du f.eks. sletter en gruppe, vil alle tildelinger til den pågældende gruppe blive slettet for alle brugere i gruppen. Brugerne vil ikke længere have adgang til de programmer, printere og biblioteker, som de deler med medlemmerne af gruppen.



Previous | Next