VirusScan og NetShield for NetWare er to antivirusprogrammer, der er udviklet af Network Associates for at sikre, at software og data på din arbejdsstation og din filserver bliver beskyttet mod virusangreb.
Der udvikles 300 nye virus hver måned, og det er derfor vigtigt, at du, med jævne mellemrum, opdaterer din "virussignatur" eller .DAT-filerne hos Network Associates. Din antivirussoftware er kun ligeså effektiv, som den er aktuel.
VirusScan giver din virksomheds arbejdsstationer omfattende beskyttelse ved at lokalisere kendte og nye virus, før brugerne inficeres. Scanningsprogrammet gør det muligt at scanne alle filer ved høj hastighed, når de åbnes i realtid. Alle større filkomprimeringsformater understøttes. Fundne virus kan automatisk renses, slettes eller isoleres for yderligere analyse og sporing af oprindelse. VirusScan indeholder også fleksibel scanning efter behov og giver mulighed for planlagt scanning. Blot ved at pege og klikke kan administratorer konfigurere et udvalg af scanningsopgaver til at køre med forskellige intervaller.
NetShield for NetWare giver en vigtig virusbeskyttelse for Novell NetWare-servere. NetShield for NetWare består af en 32-bit Windows-baseret administrationskonsol og en række NLM'er (NetWare Loadable Modules). NetShield for Netware bruger McAfee-scanningsprogrammet til at scanne alle filer ved høj hastighed, når de åbnes. Alle større filkomprimeringsformater understøttes. Fundne virus kan automatisk renses, slettes eller isoleres for yderligere analyse og sporing af oprindelse. NetShield indeholder også fleksibel scanning efter behov og giver mulighed for planlagt scanning. NetShields effektive AlertManager-funktion gør det muligt for administratorer at aktivere og definere forskellige kombinationer af systembeskeder, der hver især kan aktiveres og prioriteres.
Både VirusScan og NetShield for NetWare sikrer følgende:
Log på Netware-netværket som bruger med administrative rettigheder.
Indsæt cd'en Novell and Partner Solutions i arbejdsstationens cd-rom-drev.
Klik på Network Associates NetShield for NetWare eller Network Associates VirusScan, og følg derefter vejledningen på skærmen.
Novell Small Business Suite 6 indeholder to netværksserverlicenser til NetShield for NetWare og indeholder det samme antal VirusScan-licenser, som du har købt Novell Small Business Suite 6-brugerlicenser til.
Yderligere oplysninger om Network Associates VirusScan eller NetShield for NetWare finder du på produkternes Websted på Internettet.