3.3 Modtagelse af e-mail

GroupWise bruger postkassen til at gemme alle de postmeddelelser, aftaler og andre elementer, du modtager. Postkassen opdateres automatisk, når du modtager nye elementer. Hvis din computer indeholder lydfunktioner, og et GroupWise WebAccess-vindue er åbent i webbrowseren, afspilles der en lyd, når et nyt element modtages.

3.3.1 Læse elementer, der er modtaget

Du kan læse de elementer, du modtager i postkassen eller kalenderen. I postkassen vises en liste over alle de elementer, du har modtaget fra andre brugere. Personlige aftaler, opgaver og påmindelser vises i Kalender, ikke i Postkasse.

Du kan åbne og læse alle typer nye elementer i postkassen. Det kan dog være, at du vil læse opgaver og påmindelser i kalenderen, så du kan få vist nye meddelelser, samtidig med at du ser på din plan.

Telefon- og postmeddelelser bliver i postkassen, indtil du sletter dem. Aftaler, påmindelser og opgaver bliver i postkassen, indtil du accepterer, afviser eller sletter dem. Når du accepterer en aftale, påmindelse eller opgave, overføres den til kalenderen.

Alle elementer i postkassen vises med et ikon. Ikonerne skifter udseende, afhængigt af om elementet er åbnet eller ej. Du kan få yderligere oplysninger i Identificere ikonerne ud for elementer.

Alle uåbnede elementer i din Postkasse er markeret med fed skrift for at gøre det lettere for dig at finde de elementer og dokumenter, du endnu ikke har læst.

Læse elementer

Meddelelser vises automatisk i det format, de blev sendt i. Meddelelser vises browserens standardskrifttype og -størrelse. Dato og tidspunkt for meddelelser vises i det samme format, som er valgt for din individuelle arbejdsstation.

Hvis du vil læse en meddelelse, skal du gøre følgende:

  1. Dobbeltklik på meddelelsen på meddelelseslisten for at få vist den i et nyt vindue.

BEMÆRK!Af sikkerhedshensyn, vises billeder som standard ikke i HTML-meddelelser. For at få vist billeder skal du klikke på GroupWise har forhindret, at billeder på denne side vises. Klik her for at få vist billederne.

Indstille visning for et element

Du kan foretage visningsindstillinger, som kun gælder for et element, hvis det pågældende element er oprettet i HTML.

  1. Åbn et element.

  2. Klik på knappen Almindelig tekst eller knappen HTML på værktøjslinjen.

Markering af et element som Ulæst

Hvis du åbner et element for at læse det, og du så beslutter dig for at læse elementet senere, kan du markere det som Ulæst. Hvis du markerer et element med Ulæst, ændres elementet til fed skrift, og dets ikon markeres som uåbnet, så du ved, du mangler at læse det.

  1. Klik på elementet i Postkassens Elementliste.

  2. Klik på Marker som ulæst øverst på elementlisten.

Hvis du har åbnet et element, ændrer det ikke dets status i Egenskaber, at du markerer det med Ulæst. Hvis du f.eks. har åbnet et element og derefter markeret elementet med læs senere, ser afsenderen af elementet stadig elementstatus som åbnet i vinduet Egenskaber.

Marker et element som Læst

  1. Klik på elementet på elementlisten i postkassen.

  2. Klik på Marker som læst øverst på elementlisten.

Ved at markere et element som Læst ændres elementets status under Egenskaber. Hvis du f.eks. har åbnet et element, men derefter markeret elementet som læst, ser afsenderen af elementet elementstatussen Åbnet i vinduet Egenskaber.

3.3.2 Læse bilag

GroupWise WebAccess kan sende og modtage bilag sammen med elementer. Når du modtager et bilag sammen med et element, findes listen med bilag under emnet.

Visning af bilag

Når du får vist et bilag, vises det i meddelelsesruden af en fremviser. Dette er normalt hurtigere end at åbne bilaget, men bilaget er muligvis ikke formateret korrekt. Hvis bilagstypen ikke understøttes, bliver Vis ikke vist.

  1. Åbn det element, der indeholder bilaget.

  2. Klik på Vis ud for bilaget.

Gemme bilagsfiler

Når du har en vedhæftet fil, kan du bruge GroupWise WebAccess til at gemme filen et andet sted.

  1. Åbn elementet, der indeholder bilaget.

  2. Klik på den vedhæftede fils sammenkædede navn.

  3. Vælg en placering, hvor bilaget skal gemmes.

    eller

    Hvis meddelelsen indeholder fire eller flere bilag, kan du klikke på linket Bilag under overskriften Emne for at åbne dialgboksen til overførsel i webbrowseren.

BEMÆRK!Navnet på zip-filen med bilag er som standard identisk med meddelelsens emnelinje.

Åbning af bilag

Når du åbner et bilag, bestemmer GroupWise WebAccess det korrekte program at åbne filen i. Du kan acceptere det foreslåede program, eller du kan vælge stien og filnavnet til et andet program.

  1. Åbn elementet, der indeholder bilaget.

  2. Højreklik på den vedhæftede fils sammenkædede navn, og klik derefter på Åbn.

Udskrive bilag

  1. Klik på Vis eller Åbn i en åben meddelelse for at se indholdet af den vedhæftede fil.

  2. Udskriv filen på samme måde, som du ellers udskriver en side i webbrowseren, hvis du viser filen.

    eller

    Brug det oprindelige program til at udskrive filen, hvis du har åbnet den.

3.3.3 Besvarelse af e-mail

Brug Svar til at svare på et element. Du kan svare alle, der har modtaget det oprindelige element, eller kun afsenderen uden at oprette og adressere en ny meddelelse. Du kan også medtage en kopi af den oprindelige meddelelse i dit svar. Svaret omfatter Sv: foran den oprindelige emnetekst. Du kan ændre emneteksten, hvis du vil.

Besvarelse af en e-mail

  1. Åbn det element, du vil svare på.

  2. Klik på Svar på værktøjslinjen for kun at sende e-mailen til afsenderen.

    eller

    Klik på Send svar til alle på værktøjslinjen for at sende e-mailen til afsenderen og alle modtagere.

  3. Skriv din meddelelse, og klik derefter på Send på værktøjslinjen.

Hvis der var BC- eller CC-modtagere i det oprindelige element, og du vælger at sende svar til alle, sendes dit svar til CC-modtagerne, men ikke til BC-modtagerne.

Redigere dine meddelelsesindstillinger

  1. Klik på ikonet Indstillinger på WebAccess-hovedsiden, og klik derefter på Indstillinger.

  2. Klik på fanen Meddelelse.

  3. Vælg Aktiver automatisk lagring, hvis du vil aktivere funktionen til automatisk lagring.

  4. Vælg de ønskede indstillinger for Stavekontrol, inklusive:

    • Kontroller stavning inden afsendelse

    • Standardsprog

  5. Vælg den ønskede Standardmeddelelsesvisning, enten Almindelig tekst eller HTML.

    Din administrator kan slå HTML-formatindstillingen fra.

  6. Vælg de ønskede indstillinger for Signatur.

  7. Klik på Gem og derefter på Luk.

3.3.4 Videresendelse af e-mail til andre personer

Brug Videresend til at sende elementer, du modtager, til andre brugere. Meddelelser kan videresendes som bilag, eller de kan være indbygget. Postmeddelelsen indeholder dit navn og yderligere kommentarer, du måtte have.

  1. Højreklik på det element, du vil videresende.

  2. Klik på Videresend for at videresende meddelelsen, så den videresendte meddelelsestekst medtages i den nye meddelelses brødtekst.

    eller

    Klik på Videresend som bilag for at videresende meddelelsen som et bilag.

  3. Tilføj navnene på de brugere, du vil videresende elementet til.

  4. (Valgfrit) Skriv en meddelelse.

  5. Klik på Send på værktøjslinjen.

Hvis du ikke kan acceptere en aftale, opgave eller påmindelse, kan du uddelegere elementet i stedet for at videresende det. Når du uddelegerer, angives det med en status i afsenderens vindue med egenskaber, der oplyser afsenderen om, at du har overdraget ansvaret for elementet til en anden person.