22.2 Blokering eller sletning af al e-mail fra en bestemt bruger

Når du blokerer alle e-mails fra bestemte brugere som beskrevet i dette afsnit, modtager blokerede brugere, som sender dig meddelelser, ikke notifikationer fra GroupWise om, at deres e-mails blev blokeret.

  1. Højreklik på et element med en internetadresse, og klik derefter på Uønsket post.

  2. Klik på Slet afsender.

    eller

    Klik på Bloker afsender.

  3. Vælg Slet e-mailmeddelelser fra denne adresse eller Bloker e-mailmeddelelser fra denne adresse.

    Hvis du vælger Slet, tilføjes adressen på listen over afsendere af uønsket post. Fremover vil alle e-mailelementer, der sendes fra denne e-mailadresse, blive leveret i mappen Uønsket post.

    Du kan angive, at elementerne i denne mappe skal slettes automatisk efter et vist antal dage. Denne mappe oprettes ikke på mappelisten, medmindre indstillingen Uønsket Post er aktiveret, eller en adresse eller et internetdomæne tilføjes på listen over afsendere af uønsket post (som aktiverer indstillingen Uønsket Post).

    Hvis du markerer Bloker, tilføjes adressen på listen over afsendere af Blokeret post. Fremover vil alle e-mailmeddelelser fra denne e-mailadresse ikke blive leveret i din postkasse.

    Dine lister over afsendere af uønsket og blokeret post kan begge indeholde op til 1000 adresser. Hvis der tilføjes flere end 1000 adresser, vil der blive set bort fra de mindst anvendte adresser.

  4. Hvis listerne over afsendere af Uønsket post eller Blokeret post ikke er aktiveret, skal du vælge Aktiver listen over afsendere af uønsket post eller Aktiver listen over afsendere af blokeret post.

Du kan når som helst føje en e-mailadresse til listen over afsendere af uønsket post eller listen over afsendere af blokeret post ved at klikke på Speciel > Håndtering af uønsket post, klikke på Liste over afsendere af uønsket post eller Liste over afsendere af blokeret post og derefter klikke på Ny.