14.1 Om paneler

Et panel er en visning af oplysninger i GroupWise. Standardstartvinduet har f.eks. et panel for Ulæste meddelelser, som viser en liste over de elementer, du ikke har læst endnu. Et af de andre standardpaneler i startvinduet er panelet Opgaveliste. Panelet Opgaveliste viser elementerne i din mappe Opgaveliste.

Du kan oprette paneler til visning af mange forskellige oplysninger, fra ulæste elementer til en oversigtskalender. Der er allerede oprettet en række paneler på forhånd, men du kan også oprette dine egne, brugerdefinerede paneler.