96.1 Introduktion til vedligeholdelse af postkasser

Postkassevedligeholdelse udføres på den postkasse, som du har forbindelse til, f.eks. cachepostkassen, fjernpostkassen eller arkivet. Funktionen Reparer postkasse er kun tilgængelig i menuen, hvis du kører i cache-, fjern- eller arkivtilstand.

I onlinetilstand befinder din GroupWise-postkasse sig på det posthus, som du tilhører, og vedligeholdelsen af din onlinepostkasse varetages derfor af din GroupWise-administrator. I andre tilstande kan du selv udføre noget af din egen vedligeholdelse afhængigt af, hvilke GroupWise-klientfunktioner du anvender.

Arkiv: Når du arkiverer GroupWise-elementer, gemmes de på den placering, du har angivet, vha. Speciel > Indstillinger > Miljø > Filplacering. Du åbner arkivet ved at klikke på Filer > Åbn arkiv, hvis du vil reparere dit arkiv.

Cachepostkasse: Hvis du bruger cachetilstand, gemmes din cachepostkasse på den placering, du angav, da du oprettede din cachepostkasse. Du skal være i cachetilstand for at reparere din cachepostkasse.

Fjernpostkasse: Hvis du bruger fjerntilstand, gemmes din fjernpostkasse på den placering, du angav, da du brugte funktionen Fjernpostkasse til at oprette fjernpostkassen. Du skal være i fjerntilstand for at reparere din fjernpostkasse.

Der er tilknyttet tre databaser til hver af disse postkasseplaceringer:

Brugerdatabase: Din brugerdatabase indeholder dine klientindstillinger, pointers til meddelelser, personlige grupper, personlige adressebøger og regler.

Meddelelsesdatabase: Dine meddelelsesdatabase indeholder dine GroupWise-elementer

Dokumentdatabase: Din dokumentdatabase indeholder alle de dokumenter, du får adgang til fra et GroupWise-bibliotek.

Når du foretager reparationer af en postkasse, kan du vælge, hvilke databaser der skal repareres, alt efter hvilket problem der er med postkassen.