2.5 Føre en gruppesamtale

Du kan føre onlinesamtaler med flere brugere på samme tid. Start en samtale med en bruger, og inviter derefter flere brugere til at deltage.

  1. Dobbeltklik på et brugernavn på kontaktlisten.

    eller

    Klik på Send en meddelelse, og find derefter en bruger ved at følge Trin 2.

  2. Klik på udvidelsespilen ud for navnet på den bruger, du har en samtale med.

  3. Klik på Inviter andre.

  4. Klik på et brugernavn (eller Ctrl + klik på flere brugere) på kontaktlisten, og klik derefter på OK.

    eller

    Klik på Find bruger for at søge efter brugere, som ikke findes på kontaktlisten. Følg Trin 2.

Du kan også holde Ctrl nede og klikke på flere brugere på din kontaktliste og derefter trykke på Enter for at begynde en gruppesamtale.

Hver bruger, som er inviteret til samtalen, modtager denne meddelelsesboks:

Figur 2-2 Meddelelsesboksen Invitation til samtale

Hvis du ikke får vist en liste over deltagerne i samtalen, skal du klikke på ikonet Åbn Kontrolpanel for at åbne kontrolpanelet.

Når en bruger har accepteret invitationen til at deltage i samtalen, kan vedkommende sende meddelelser til de øvrige deltagere. Brugeren kan ikke se de beskeder, der blev sendt, inden vedkommende begyndte at deltage i samtalen, eller når vedkommende ikke længere deltager i samtalen.