3.6 Visning af elementer, du har delt

Med Filr er det nemt at se elementer, du har delt. Du kan nemt justere brugernes adgangsrettigheder til delte elementer, sende noter til dem, du deler med, og så videre.

  1. Klik på Delt af mig på en vilkårlig Filr-side.

    Alle filer og mapper, som du har delt, vises sammen med følgende oplysninger:

    Kommentarer: Kommentarer, som er knyttet til det delte element.

    Delt med: De brugere, du har delt elementet med. Hvis du delte elementet med mere end én bruger, vises hver bruger.

    Delt den: Den dato og det klokkeslæt, hvor elementet blev delt første gang.

    Udløb: Den dato, hvor delingen udløber. Efter denne dato har brugerne ikke længere adgang til det delte element.

    Adgang: Det adgangsniveau, brugerne har til det delte element. Afhængigt af de adgangsrettigheder brugerne har fået tildelt til elementet, kan de få vist, redigere eller dele elementet. Hvis det element, du har delt, er en mappe, kan brugerne muligvis også administrere filer i denne mappe.

    Du kan finde yderligere oplysninger om de forskellige adgangsniveauer i Afsnit 3.1, Om delte adgangsrettigheder.

    Note: En note specifikt til de brugere, der modtager delingen. Det er kun de brugere og grupper, som modtager delingen, der kan læse noten.