6.11 Gendannelse af en fil fra papirkurven

I Filr er det muligt at hente en fil fra papirkurven og gendanne den på dens tidligere lokation.

Du kan ikke gendanne en fil, der er blevet slettet fra en netmappe.

Denne funktion er kun tilgængelig via webbrugergrænsefladen.

  1. Naviger til den mappe eller lokation, hvor mappen eller filen tidligere var placeret, før den blev flyttet til papirkurven.

    Hvis du f.eks. vil gendanne en mappe i området Mine filer, skal du navigere til området Mine filer.

  2. Klik på ikonet Papirkurv , som findes i øverste højre hjørne af siden.

    På siden Papirkurv vises alle mapper og filer, som er blevet flyttet til papirkurven, i eller neden under den aktuelle mappeeller det aktuelle område. Elementer, der er blevet slettet, vises ikke, fordi de ikke kan gendannes.

  3. Vælg de mapper og filer, som du vil gendanne.

  4. Klik på Gendan.

    eller

    Klik på Gendan alle for at gendanne alle mapper og filer fra papirkurven.

    Mapperne og filerne gendannes på deres tidligere lokationer. Hvis den mappe, der indeholder filerne, også er blevet slettet, bliver den gendannet, når du gendanner filerne.

Du kan finde yderligere oplysninger om gendannelse af filer og mapper i Afsnit 9.0, Gendannelse af elementer fra papirkurven.