Novell Vibe Desktop

Ofte stillede spørgsmål - Hvad du har behov for at vide

Vi har gjort Novell Vibe Desktop så brugervenligt som muligt, men der er nogle funktionaliteter, du skal være opmærksom på, så du kan spare tid og undgå potentielle frustrationer:

Hvor bliver filer, som jeg har slettet i Vibe Desktop, fortsat vist?

Når du sletter filer i Vibe Desktop, slettes filen ikke fra Vibe-webstedet. Næste gang filerne synkroniseres, synkroniseres den fil, du har slettet, fra Vibe-webstedet og tilbage til Vibe Desktop. Du skal have adgang til Vibe via din browser for at slette filer.

Hvorfor vises den mappe, jeg har oprettet i Vibe Desktop, ikke på Vibe-webstedet?

Synkronisering af mapper går kun én vej: fra Vibe-webstedet til Vibe Desktop. Hvis du opretter en mappe i Vibe Desktop, synkroniseres den ikke til Vibe-webstedet. Du skal have adgang til Vibe via din browser for at oprette mapper.

Jeg har gemt mit dokument, men når jeg åbner det igen, er mine ændringer der ikke. Hvorfor?

Dine ændringer er formentlig blevet gemt som en lokal kopi af dokumentet (fil_navn - lokal kopi.doc). Se følgende emne for at finde oplysninger om, hvordan dette skete, og hvad du skal gøre nu.

Hvordan fik jeg en fil med navnet fil_navn - lokal kopi.doc?

Dette sker, når en anden bruger overfører en ny version af filen, inden Vibe Desktop kan overføre din ændrede version. I dette tilfælde skal du tjekke begge versioner af filen og bestemme, om du vil flette dine ændringer ind i den version, der er placeret på Vibe-serveren (redigere filen på Vibe-webstedet igen), slette dine ændringer (slette din lokale kopi af filen) eller erstatte versionen på Vibe-serveren med din lokale kopi (flytte din lokale kopi til en anden placering på din arbejdsstation, omdøbe den, så den matcher navnet på filen på Vibe-webstedet og derefter kopiere den omdøbte lokale kopi tilbage til den oprindelige mappe).

Hvorfor synkroniseres mine ændringer ikke til Vibe-webstedet?

Der kan være flere årsager til dette: Dokumentet er stadig åbent på din desktop; en anden bruger har redigeret filen, og filen er låst; Vibe-webstedet er utilgængeligt i øjeblikket; filen er endnu ikke blevet synkroniseret (din Vibe-administrator konfigurerer, hvor ofte filer synkronseres fra Vibe Desktop til Vibe-webstedet); eller et antal andre årsager. Hvis du ikke forstår, hvorfor dit dokument ikke synkroniseret, kan du tjekke afsnittet Recent Activity (Nylige aktiviteter) i Vibe Desktop Console (Vibe Desktop-konsol) (læs Novell Vibe Desktop for Windows Quick Start (Novell Vibe Desktop for Windows Hurtigstart) eller Novell Vibe Desktop for Mac Quick Start (Novell Vibe Desktop for Mac Hurtigstart) (for at lære hvordan).

Hvorfor kan jeg ikke synkronisere min blog-mappe (eller nogen anden type Vibe-mappe bortset fra mine Fil- og Fotoalbummapper)?

Du kan kun synkronisere de Vibe-mapper, der kræver entydige filnavne. Filmapper og Fotoalbummapper kræver som standard entydige filnavne. Andre mapper, såsom Blog-mapper og

Wiki-mapper, kræver som standard ikke entydige filnavne. Hvis du ønsker at synkronisere disse filtyper, skal du læse Novell Vibe Desktop Quick Start (Novell Vibe Desktop Hurtigstart) eller Novell Vibe Desktop for Mac Quick Start (Novell Vibe Desktop for Mac Hurtigstart) for at lære, hvordan du skal gøre det.

Når jeg forsøger at kopiere et dokument fra min desktop til Vibe Desktop ved at trække og slippe det, flyttes dokumentet fra min desktop. Hvorfor?

Dette er normal Windows-funktionalitet, hvis din desktop og synkroniseringsmappen er placeret på det samme drev (f.eks. drev C:). Hvis du vil kopiere filen, skal du holde Ctrl-tasten nede, mens du trækker filen.

Hvordan ændrer jeg indstillingen for, hvor ofte filer synkroniseres?

Synkroniseringsintervallet kan kun ændres af Vibe-administratoren. Det er som standard hvert 15. minut.