22.5 Anmodning om proces til attestation af brugertildelinger

Med handlingen Anmod om attestationsproces til brugertildeling kan du starte en attestationsproces med henblik på at bekræfte nøjagtigheden i rolletildelinger for valgte brugere. Den giver endvidere mulighed for at gemme de oplysninger, der er knyttet til en attestationsanmodning (f.eks. parameter- og formularværdier), som en forudfyldt formular til senere anmodninger.

Når du starter en proces til attestation af brugertildelinger, genererer brugerprogrammet et sæt lokaliserede rapporter, som de attestationsansvarlige skal gennemgå.

De attestationsansvarlige behøver ikke at have rettigheder til de roller, der er knyttet til de valgte brugere, for at gennemgå rapporterne. Hvis en attestationsansvarlig, der er valgt til en proces til attestation af brugertildelinger, ikke har rettigheder til at få vist en bestemt rolle, tillader brugerprogrammet stadig den attestationsansvarlige at få vist rapporten med brugertildelingerne.

Rapporten viser rolletildelingerne for de valgte brugere. Hvis du vælger en beholder, gruppe eller rolle, viser rapporten rolletildelingerne for brugere i den valgte beholder, gruppe eller rolle.

Sådan startes en proces til attestation af rolletildelinger:

  1. Klik på Anmod om attestationsproces til brugertildeling på listen over handlinger for Attestationsanmodninger.

    Brugerprogrammet åbner en side, hvor du kan angive oplysninger om attestationsprocessen.

  2. Hvis du vil bruge oplysningerne fra en tidligere gemt anmodning som udgangspunkt for denne anmodning, skal du klikke på Brug en gemt anmodning. Yderligere oplysninger finder du i Afsnit 21.6.7, Brug af en gemt anmodning.

  3. Angiv navnet på og beskrivelsen til anmodningen. Yderligere oplysninger finder du i Afsnit 21.6.1, Angivelse af navnet på og beskrivelsen af en anmodning.

  4. Vælg de brugere, hvis tildelinger skal bekræftes, i boksen Bekræft roller tildelt til:

    1. Vælg Bruger på rullelisten for at medtage en eller flere brugere udtrykkeligt.

      Brug Objektvælger til at vælge brugerne. I Objektvælger kan du medtage flere brugere ved at markere afkrydsningsfeltet for hvert element og klikke på Vælg.

      Oplysninger om at bruge Objektvælger findes i Afsnit 1.4.4, Almindelige brugerhandlinger.

    2. Vælg Gruppe på rullelisten for at medtage en eller flere grupper.

      Brug Objektvælger til at vælge grupperne. I Objektvælger kan du medtage flere brugere ved at markere afkrydsningsfeltet for hvert element og klikke på Vælg.

    3. Vælg Rolle på rullelisten for at medtage en eller flere roller.

      Brug Objektvælger til at vælge rollerne. I Objektvælger kan du medtage flere roller ved at markere afkrydsningsfeltet for hvert element og klikke på Vælg.

    4. Klik på Beholder på rullelisten for at medtage brugerne i en beholder.

      Brug Objektvælger til at navigere til den ønskede beholder, og klik derefter på beholderen for at vælge den.

      Hvis rapporten over brugertildelinger skal indeholde alle brugere i de valgte underbeholdere, skal du markere afkrydsningsfeltet Medtag alle brugere af underbeholdere nederst på listen over valgte elementer. Afkrydsningsfeltet Medtag alle brugere af underbeholdere vises kun, når Beholder er valgt på rullelisten. Men du kan ændre indstillingen Medtag alle brugere af underbeholdere uden at skulle fjerne og tilføje nogen af dine tidligere valgte beholdere.

      Du skal vælge mindst én bruger, gruppe, rolle eller beholder for at starte en attestationsproces. Det er dog ikke nødvendigt at vælge en bruger, gruppe, rolle eller beholder for at gemme en anmodning.

  5. Angiv i feltet Attestationsansvarlige, hvilke brugere, grupper og roller der skal være attestationsansvarlige for attestationsprocessen. Se Afsnit 21.6.2, Definition af de attestationsansvarlige for at få yderligere oplysninger.

    Du skal vælge mindst én bruger, gruppe eller rolle som en attestationsansvarlig for at starte en attestationsproces. Du behøver dog ikke at vælge en attestationsansvarlig for at gemme en anmodning.

  6. Angiv tidsfristen for attestationsprocessen. Yderligere oplysninger finder du i Afsnit 21.6.3, Angivelse af tidsfristen.

  7. Klik på knappen Tilføj sprog i feltet Rapportsprog for at angive, hvilke sprog der skal bruges til de rapporter, som genereres for attestationsprocessen. Vælg landestandarden på rullelisten Standardland. Vælg derefter de sprog, der skal medtages, og klik på OK.

    Når du starter en proces til attestation af brugertildelinger, genererer brugerprogrammet et sæt lokaliserede rapporter, som de attestationsansvarlige skal gennemgå. Disse rapporter indeholder de samme data på et eller flere sprog. De genereres på det tidspunkt, anmodningen sendes, for at sikre, at alle de attestationsansvarlige gennemgår det samme sæt data. Du kan angive det sæt rapportsprog, der skal genereres og lagres for attestationsprocessen. Når en attestationsansvarlig vælger en attestationsopgave til gennemsyn, viser systemet den lokaliserede rapport, som svarer til den attestationsansvarliges foretrukne landestandard (eller browserlandestandard, hvis brugeren ikke har en foretrukken landestandard). Hvis der ikke findes nogen rapport for denne landestandard, viser brugerprogrammet den rapport, som benytter standardlandet.

  8. Definer oplysningerne for attestationsformularen. Yderligere oplysninger finder du i Afsnit 21.6.4, Definition af attestationsformularen.

  9. Send anmodningen. Yderligere oplysninger finder du i Afsnit 21.6.5, Afsendelse af en attestationsanmodning.

  10. Klik evt. på Gem anmodningsoplysninger for at gemme de oplysninger, der er knyttet til en anmodning om attestationsprocesser (f.eks. parameter- og formularværdier), til senere brug. Yderligere oplysninger finder du i Afsnit 21.6.6, Lagring af anmodningsoplysninger.