2.2 Abonnement på en mappe eller post

Du kan konfigurere Novell Vibe til at sende dig e-mail-beskeder for mapper og deres undermapper eller for enkelte poster. Dette kaldes at "abonnere" på en mappe eller post. Mappeejere kan også konfigurere Vibe til at sende e-mail-beskeder til dig. Men eftersom en brugers individuelle abonnementsindstillinger tilsidesætter mappeejerens, kan du tilsidesætte konfigurationer på højere niveau.

Hvis du er særlig interesseret i en bestemt mappe eller post, kan det være en god ide at abonnere på denne mappe eller post. Når du abonnerer på en mappe eller post, underretter Vibe dig om den aktivitet, der finder sted i mappen eller posten.

2.2.1 Abonnement på en mappe

  1. Navigér til den mappe, som du vil abonnere på.

  2. Klik på Mappe > E-mail-meddelelse på værktøjslinjen Handling.

    Dialogboksen Vælg e-mail-meddelelsestypen åbnes.

  3. Fortsæt med Afsnit 2.2.3, Vælge beskedtyper og leveringsdestinationer.

2.2.2 Abonnement på en post

  1. Navigér til og åbn den post, som du vil abonnere på.

  2. Klik på Abonnér på denne post på værktøjslinjen Sidefod i posten.

    Formularen Vælg e-mail-meddelelsestypen åbnes.

  3. Fortsæt med Afsnit 2.2.3, Vælge beskedtyper og leveringsdestinationer.

2.2.3 Vælge beskedtyper og leveringsdestinationer

Med denne formular kan du vælge, hvilken type besked du vil modtage, samt e-mail-adresse eller telefonnummer, beskeden skal sendes til.

  1. Vælg en e-mail-adresse eller et telefonnummer, som beskederne skal sendes til.

    Du kan vælge flere leveringsdestinationer for e-mail eller telefonnummer for hver beskedtype ved blot at trykke på Ctrl og vælge e-mail-adresserne eller telefonnumrene.

    Du kan vælge disse leveringsdestinationer i de angivne afsnit, som repræsenterer e-mail-beskedtyperne:

    Sammendrag: (Kun tilgængelig for mapper) Vibe sender én meddelelse, som sammenfatter hele aktiviteten i mappen og dens undermapper. Vibe sender sammenfattede beskeder efter en tidsplan, der er fastlagt af webstedsadministratoren.

    Individuelle meddelelser: (Omfatter vedhæftede filer) Vibe sender én meddelelse for hver ny eller ændret post, og meddelelser omfatter vedhæftede filer.

    Individuelle meddelelser uden vedhæftninger: Vibe sender én meddelelse for hver ny eller ændret post. E-mail-meddelelserne omfatter ikke filer, der kan vedhæftes nye eller ændrede poster. Vibe sender alle typer individuelle beskeder hvert femte minut.

    Meddelelse, der egner sig til SMS: Vibe sender en meddelelse, der egner sig til at blive vist som en SMS-besked. Indholdet af beskeden indeholder kun den sammenkædede titel på den nye eller ændrede post. Vibe sender SMS-beskeder op til hvert femte minut.

  2. (Valgfrit) Vælg Tilsidesæt beskeder om forudindstillinger med disse valg, hvis dine valg skal tilsidesætte administratorens eller mappeejerens.

    Yderligere oplysninger finder du i Afsnit 2.2.5, Tilsidesættelse af beskedindstillinger på højere niveau.

  3. Klik på OK.

2.2.4 Tilføje og ændre leveringsdestinationer

Du kan tilføje og ændre dine kontaktoplysninger via e-mail og telefonnummer i din personlige profil.

  1. Navigér til startsiden i dit personlige arbejdsområde, og klik derefter på linket Profil ud for din avatar (billede).

  2. Klik på Redigér.

  3. Angiv de korrekte oplysninger om leveringsdestinationer i felterne E-mail-adresse, Mobil e-mail-adresse og E-mail-adresse til tekstmeddelelser.

  4. Klik på OK.

Når du nu vælger dine beskedtyper og leveringsdestinationer som beskrevet i Afsnit 2.2.3, Vælge beskedtyper og leveringsdestinationer, vises de nye eller ændrede kontaktoplysninger.

2.2.5 Tilsidesættelse af beskedindstillinger på højere niveau

Hvis en mappeejer eller administrator har konfigureret en mappe til at sende dig e-mail-meddelelser, kan du tilsidesætte indstillinger på højere niveau.

  1. Navigér til den mappe, hvor du vil tilsidesætte beskedindstillingerne på højere niveau.

  2. Klik på Mappe > E-mail-meddelelse.

  3. Vælg de typer meddelelser, som du vil modtage.

  4. Vælg Tilsidesæt beskeder om forudindstillinger med disse valg.

  5. Klik på OK.

Hvis du ikke vil modtage nogen e-mail-meddelelser:

  1. Navigér til den mappe, hvor du vil tilsidesætte beskedindstillingerne på højere niveau.

  2. Klik på Mappe > E-mail-meddelelse.

  3. Sørg for, at der ikke er valgt nogen e-mail-adresse i nogen af afsnittene.

  4. Vælg Tilsidesæt beskeder om forudindstillinger med disse valg.

  5. Klik på OK.