5.14 Visning af historikken for en post

Med Novell Vibe kan du få vist historikken for en post. Du kan få vist de forskellige versioner af en post, sammenligne to versioner for at se, hvilke ændringer der er foretaget, og tilbageføre posten til en tidligere version.

5.14.1 Visning af tidligere versioner af en post

Du kan få vist versionsoplysninger om posten, f.eks. hvornår den blev oprettet, hvornår den blev redigeret, og hvem der redigerede den.

  1. Navigér til og åbn den post, hvor du vil have vist de tidligere versioner.

  2. Klik på fanen Posthistorik.

    For hver enkelt postversion kan du se versionsnummeret, datoen for ændring af posten, den bruger, som ændrede posten, og den måde, som posten blev ændret på.

    Du kan klikke på postens dato for at få vist, hvordan posten så ud på den pågældende dato.

5.14.2 Sammenligning af en posts versioner

Når du sammenligner to versioner af en post, kan du se de tilføjelser og sletninger, der er foretaget af afsnittene Titel og Beskrivelse i en post. Du kan ikke sammenligne indholdet i filer, der er vedhæftet til posten.

  1. Navigér til og åbn den post, hvor du vil sammenligne to tidligere versioner.

  2. Klik på fanen Posthistorik.

  3. Vælg de to versioner, du vil sammenligne, og klik derefter på Sammenlign.

    Vibe viser tilføjelserne fremhævet med grønt og sletningerne markeret med gennemstregning.

5.14.3 Tilbageførsel af en post til en tidligere version

Når du eller en anden bruger ændrer en post, som beskrevet i Afsnit 5.4, Ændring af en mappepost, vises den nyeste version af posten i Vibe.

Hvis du ikke længere er tilfreds med den nyeste version af en post, kan du vende tilbage til en tidligere version.

  1. Navigér til og åbn den post, som du vil tilbageføre til en tidligere version.

  2. Klik på fanen Posthistorik.

  3. Find den version, du vil tilbageføre, og klik derefter på Forfrem til aktuel.

    Siden Forfrem til aktuel åbnes. Du kan få vist, hvordan posten ser ud i denne version.

  4. Klik på OK for at gøre denne version af posten til den aktuelle version.

    Med henblik på at opretholde en nøjagtig historik bevarer den version, du tilbagefører, også sin position på listen Posthistorik.