3.2 Om deling af indstillinger

I Vibe kan du gøre filer og mapper tilgængelige for andre på flere måder. Beslutningen om at gøre filer tilgængelige kan afhænge af forskellige faktorer, f.eks. følsomheden af de oplysninger, du distribuerer, eller oplysningernes relevans for bestemte personer.

  • Deling med enkelte brugere og grupper: Deling gør det muligt for dig at dele filer og mapper med bestemte brugere og grupper internt i organisationen eller med bestemte brugere uden for organisationen. Når du deler en post, en mappe eller et arbejdsområde, definerer du de delte adgangsrettigheder, som brugerne skal have til elementet. Du kan f.eks. nøjes med at give en bruger adgang med fremviserrettigheder. Eller du kan give en bruger redigeringsadgang til en post og tillade, at vedkommende deler posten med andre igen.

    Deling med bestemte brugere eller grupper giver den største grad af sikkerhed for dine poster, mapper og arbejdsområder. Brugerne modtager en underretning om det delte element, og elementet vises i deres område Delt med mig.

    Du kan finde yderligere oplysninger i Deling af poster, mapper og arbejdsområder.

  • Offentlig deling: Når du deler et element offentligt, kan alle personer med URL'en til Vibe-webstedet få vist filen i området Offentlig.

    Du kan finde yderligere oplysninger om, hvordan du deler filer og mapper offentligt, i Deling af poster, mapper og arbejdsområder.

  • Distribution af et fillink: (Kun filposter) Du kan distribuere et link (en URL) til en post. Når du distribuerer et link til en fil, kan alle brugere med linket få adgang til filen. Filen vises dog ikke i området Offentligt, så brugerne skal have direkte adgang til linket for at få vist filen.

    Du kan finde yderligere oplysninger om distribution af et fillink i Distribution af et link til en fil.