3.3 Deling af poster, mapper og arbejdsområder

Du kan dele arbejdsområder, mapper og poster med interne og eksterne brugere:

  1. Naviger til det arbejdsområde eller den mappe, du vil dele, eller naviger til den mappe, der indeholder de poster, du vil dele.

  2. Deling af et arbejdsområde eller en mappe: Klik på ikonet Konfigurer ud for titlen på arbejdsområdet eller mappen, og klik derefter på Del dette arbejdsområde eller Del denne mappe.

    Deling af flere poster (kun fil-, diskussions- og opgavemapper): Vælg et eller flere elementer, du vil dele, og klik derefter på Del. Klik på Del igen i filmapper.

    Deling af enkelte poster: Klik på rullemenuens pil ud for den post, den mappe eller det arbejdsområde, du vil dele, og klik derefter på Del post.

    eller

    Hvis du ikke kan se rullemenuens pil, kan du åbne posten og derefter klikke på Handlinger > Del denne post.

    Dialogboksen Del vises.

  3. Du kan dele med interne Vibe-brugere, eksterne brugere og offentligt:

    • Hvis du vil dele med interne Vibe-brugere, skal du begynde at skrive navnet på den bruger eller gruppe, du vil dele elementet med. Klik derefter på navnet, når det vises på rullelisten.

    • Hvis du vil dele med brugere uden for organisationen, skal du angive brugerens e-mailadresse og derefter trykke på Enter.

      Eller

      Klik på ikonet Ekstern bruger , angiv derefter brugerens e-mailadresse, og klik på OK.

      Vibe-administratoren skal aktivere denne funktionalitet. Hvis du vil have vist, om du har rettigheder til at dele med eksterne brugere, skal du pege på ikonet Information ud for inputfeltet.

      Du kan finde yderligere oplysninger om deling med eksterne brugere i Deling med personer uden for din organisation.

    • Hvis du vil dele offentligt, skal du klikke på Offentliggør i det øverste højre hjørne i dialogboksen Del.

      De brugere, der ikke har en Vibe-brugerkonto, kan få adgang til Vibe-webstedet som gæstebruger (som beskrevet i Få adgang til Micro Focus Vibe via en webbrowser) og få vist alle elementer, der er blevet delt offentligt.

      Eksterne brugere har ikke adgang til at få vist elementer, der er blevet delt offentligt. Hvis eksterne brugere skal kunne få vist elementer, der er blevet delt offentligt, skal de logge på Vibe-webstedet som gæstebruger.

      Vibe-administratoren skal aktivere denne funktionalitet. Hvis du vil have vist, om du har rettigheder til at dele offentligt, skal du pege på ikonet Information ud for inputfeltet.

    • Hvis du hurtigt vil dele med mange brugere, kan du kopiere brugernes e-mailadresser fra en lokation og sætte dem ind i feltet Tilføj en bruger, gruppe eller e-mail i dialogboksen Del.

      E-mailadresserne kan være til interne eller eksterne brugere og skal adskilles af et komma (,) eller et mellemrum.

  4. I kolonnen Delt med skal du klikke på navnet på de brugere eller grupper, hvis delingsindstillinger du vil redigere. Du kan vælge flere brugere og redigere delingsindstillingerne samtidig.

    Delingsindstillingerne for den bruger, du sidst har føjet til kolonnen Delt med, vises allerede.

  5. Vælg de adgangsrettigheder, du vil tildele brugeren eller gruppen.

    Du kan ikke redigere adgangsrettigheder, når du deler offentligt eller distribuerer et fillink.

    • Fremviser: Brugere kan se de enkelte poster, mapper og arbejdsområder, der deles med dem. Brugere kan se indholdet i de mapper og arbejdsområder, der deles med dem.

      Dette er den eneste indstilling, der er tilgængelig, når du deler offentligt eller distribuerer et fillink.

    • Editor: Brugere kan se og ændre de enkelte poster, mapper og arbejdsområder, der deles med dem. Brugere kan ændre indholdet i de mapper og arbejdsområder, der deles med dem.

    • Bidragyder (gælder for mapper og arbejdsområder, ikke poster): Brugere kan omdøbe eller slette den delte mappe eller det delte arbejdsområde. Brugere kan oprette poster i mappen eller arbejdsområdet, omdøbe eksisterende poster, ændre poster, flytte poster og slette poster i mappen eller arbejdsområdet.

  6. Vælg, om brugerne skal kunne dele med interne brugere, eksterne brugere, offentligt eller via et fillink, i sektionen Tillad deling igen med.

  7. I feltet Udløber skal du vælge mellem følgende indstillinger:

    • Aldrig: Delingen udløber aldrig.

    • Den: Vælg en dag, hvor rettighederne skal udløbe.

      Rettighederne udløber i begyndelsen af den dag, du vælger.

    • Efter: Angiv et bestemt antal dage, hvor rettighederne skal være aktive.

      Hver dag gælder for en 24-timers periode fra det tidspunkt, hvor du angiver udløbet.

  8. Hvis du vil inkludere en personlig note i delingen, skal du angive en note i feltet Note.

    Det er kun de brugere og grupper, du deler med, der kan læse noten.

    Delingen må ikke være længere end 255 tegn.

  9. Vælg mellem følgende meddelelsesindstillinger:

    • Alle modtagere: Alle modtagere på brugerlisten får meddelelsen.

    • Kun modtagere, der er tilføjet for nylig: Det er kun modtagere, du føjer til brugerlisten, der får meddelelsen.

    • Nye og ændrede modtagere: Det er kun nye modtagere og de modtagere, hvis delingsrettigheder du redigerer, der får meddelelsen.

    • Ingen: Der sendes ingen meddelelser.

    Meddelelserne indeholder følgende oplysninger:

    • Et link til det delte element

    • Den note, som blev angivet specifikt til den bruger, elementet deles med (se Trin 8)

    • Hvornår delingen udløber (se Trin 8)

  10. Klik på OK.

    Der vises en underretning om, at der er sendt en e-mail til de brugere eller grupper, du har angivet.