Problemer med netværket kan opstå af flere grunde: beskadiget hardware eller software, forkerte hyperlinks, ikke tilstrækkelig hukommelse osv.
Her følger tip til løsning af problemer med netværkskommunikation.
- Kontroller alle hubs og forstærkere for at sikre, at de er tændt.
- Kontroller koncentratorer, og se efter blinkende gule lys, der angiver kollisioner.
- Sørg for, at alle routere fungerer korrekt og har tilstrækkelig hukommelse. En router uden tilstrækkelig hukommelse bliver det svage led i kæden og kan sænke hastigheden i hele LAN.
- Kontroller, om termineringerne i kablerne er i orden. Sørg for, at kablerne ikke løber tæt på interferenskilder.
- Sørg for, at serverens netværkskort er korrekt isat og initialiseres.
- Sørg for, at der er bundet en protokol til hvert kort, og kontroller konfigurationen af netværkskortene. Luk derefter serveren, slå strømmen fra, og kontroller de faktiske indstillinger af netværkskortet.
- Sørg for, at alle indstillinger er i overensstemmelse med de indstillinger, der anvendes til at indlæse driveren. Hvis du indlæser driveren med en interrupt, der er i konflikt med kortets indstillinger, kan netværkskortet ikke sende på netværket.
- Kontroller, at knudepunktsadressen på kortet er gyldig. (Adresserne 0 og FFFFFFFFFFFF er reserveret; undgå at anvende dem).
- Kontroller, at hukommelsesområdet for I/O-portene og hukommelsesadresserne ikke overlapper. Hvis der er konflikter, skal du konfigurere udstyret igen, så der ikke findes konflikter.
- Sørg for, at netværkskort ikke er i konflikt med andre kort, skærmkortet eller porte på serveren. Sørg for, at der ikke er to forskellige hardwarekomponenter, der anvender samme I/O-port, interrupt eller hukommelsesadresse. Undgå interruptene 2, 9 og 15.
- Sørg for, at netværkskortet fungerer korrekt. Erstat det, hvis det ikke gør. Kontroller listen over godkendte produkter på Novell Solutions Search. Vælg LAN-kort eller WAN-kort under Hardware Category for at sikre, at kortet fungerer sammen med NetWare. Sørg for, at driverne er den nyeste version.
- Kør VOLUMES på serverkonsollen. Hvis drev SYS: ikke er tilkoblet, skal du tilkoble det. Serveren sender ikke til netværket, før drev SYS: er tilkoblet.
- Kontroller adresser på arbejdsstationer og numre på serverknudepunkter.
Hver knudepunktsadresse på netværket skal være entydig. Undertiden kan du finde problemer ved at slukke alle arbejdsstationer og derefter tænde dem igen én ad gangen.
- Sørg for, at arbejdsstationerne anvender den korrekte rammetype.
- Få en bruger til at logge på netværket fra en arbejdsstation. Klik på hyperlinket Connections i navigationsrammen i NetWare Remote Manager.
Hvis listen Connections viser brugerens logonnavn, modtager og svarer serveren på arbejdsstationens anmodning.
Hvis arbejdsstationen modtager fejlmeddelelsen "Server cannot be found", skal du kontrollere, at serveren og arbejdsstationen anvender samme rammetype.
Hvis du anvender 10baseT, kan du forsøge at bruge et krydskabel til at tilslutte serveren direkte til arbejdsstationen. Hvis det løser kommunikationsproblemet mellem serveren og arbejdsstationen, er der noget på netværket, der forårsager problemet.