2.3 Administrere sendt post

2.3.1 Vise sendte meddelelser

Du kan få vist meddelelser, du tidligere har sendt. Du kan f.eks. læse en meddelelse, du har sendt, og trække den tilbage, hvis modtageren findes i GroupWise-e-mail-systemet og ikke allerede har åbnet meddelelsen.

  1. Tryk på Postmeddelelse og derefter på for at åbne mappelisten.

  2. Tryk på Afsendte elementer.

    Medmindre du har flyttet en meddelelse, ligger alle sendte meddelelser i mappen Afsendte elementer. Du kan få vist en sendt meddelelse, der er blevet flyttet til en anden mappe, ved at åbne den pågældende mappe.

  3. Tryk på den meddelelse, du vil se.

2.3.2 Trække sendte meddelelser tilbage

Du kan trække en meddelelse tilbage fra en modtager, så længe modtageren er i GroupWise-e-mail-systemet og endnu ikke har åbnet den.

  1. Tryk på Postmeddelelse og derefter på for at åbne mappelisten.

  2. Tryk på Afsendte elementer.

  3. Tryk på den meddelelse, du vil trække tilbage, og tryk derefter på Træk tilbage.

Meddelelsen forbliver i mappen Afsendte elementer. Du kan få vist status for tilbagetrækkelsen ved at trykke på meddelelsen og derefter på Egenskaber.

2.3.3 Kontrollere status for sendte meddelelser

Hvis en modtagers e-mail-system understøtter statussporing, kan du modtage statusoplysninger om meddelelser, du har sendt til den pågældende modtager. Du kan f.eks. se, hvornår en meddelelse er leveret, og hvornår modtageren har åbnet eller slettet den.

Du kan også se statusoplysninger om meddelelser, du modtager. Du kan se, hvem der har modtaget meddelelsen (undtagen BC-modtagere), størrelsen på og oprettelsesdatoen for vedlagte filer m.m.

  1. Tryk på Postmeddelelse og derefter på for at åbne mappelisten.

  2. Tryk på Postkasse for at kontrollere status for en meddelelse, du har modtaget.

    eller

    Tryk på Afsendte elementer for at kontrollere status for en meddelelse, du har sendt.

  3. Tryk på meddelelsen og derefter på Egenskaber.

Ikonet ud for en meddelelse kan også give dig brugbare statusoplysninger. Yderligere oplysninger finder du i Identificere ikonerne ud for elementer.

2.3.4 Bekræfte levering af sendte meddelelser

Du kan bruge følgende metoder til at bekræfte, at meddelelsen blev leveret.

Spore sendte meddelelser

Du kan kontrollere status for de meddelelser, du har sendt, i visningen Egenskaber. Du kan finde flere oplysninger under Kontrollere status for sendte meddelelser.

Modtage notifikation for sendte meddelelser

Hvis modtagerens e-mail-system kan returnere notifikationer, kan du modtage notifikation, når modtageren åbner eller sletter en meddelelse.

Du skal anmode om notifikation, før du sender meddelelsen. Det kræver, at du angiver indstillingen Returmeddelelse, når du opretter meddelelsen.

  1. Tryk på i den åbne meddelelse for at få vist afsendelsesindstillingerne.

  2. Tryk på Returmeddelelse.

  3. Angiv indstillingerne for de notifikationer, du vil modtage.

Anmode om et svar til sendte meddelelser

Du kan anmode om, at modtageren besvarer meddelelsen. GroupWise tilføjer en sætning i elementet med besked om, at der er anmodet om et svar, og ændrer ikonet i modtagerens postkasse til en dobbeltpil.

Du skal anmode om et svar, før du sender meddelelsen. Det kræver, at du angiver indstillingen Svar udbedes, når du opretter meddelelsen.

  1. Tryk på i den åbne meddelelse for at få vist afsendelsesindstillingerne.

  2. Tryk på Svar udbedes.

  3. Angiv, hvornår du vil modtage svaret.

    Hvis du vælger Når Belejligt, vises "Svar Udbedes: når belejligt" øverst i meddelelsen. Hvis du vælger Inden for X dage, vises "Svar udbedes: inden xx/xx/xx" øverst i meddelelsen.