25.3 Tilpasse en ny kalender

Du kan angive adskillige indstillinger for at tilpasse visningen af din Kalender. Du kan f.eks. gøre det nemmere at få vist dine arbejdsdage ved at angive den første dag i ugen og fremhæve weekender.

25.3.1 Tilpasse kalendervisninger til en ny kalender

Du kan vælge forskellige GroupWise-kalendervisninger for at få det udseende og den funktionalitet, der passer dig bedst. Du kan f.eks. vælge at fjerne månedskalenderne fra ugevisningen eller vise kalendere med detaljerede sider.

I følgende afsnit vises eksempler på nogle af de måder, du kan tilpasse kalendervisningen på. Disse afsnit indeholder ikke oplysninger om alle de mulige visninger, men du kan se, hvordan du skal foretage visse almindelige ændringer.

Ændre en kalendervisning

Sådan ændres kalendervisningen:

  1. Klik på Kalender i navigationspanelet.

  2. Højreklik på den visning, du vil ændre, og klik derefter på Egenskaber.

    Dialogboksen Egenskaber for kalendervisning åbnes.

    I dialogboksen Egenskaber for kalendervisning kan du ændre visningen af dags-, uge-, måneds-, års- og flerbrugerkalendere.

  3. Vælg navnet på den visning, du vil ændre, og klik derefter på Rediger.

    Dialogboksen Rediger visning åbnes.

  4. Klik på den nedadgående pil for at åbne rullelisten Visning.

    Rullelisten Visning indeholder forskellige tilgængelige visninger.

  5. Vælg den ønskede visning, og klik derefter på OK for at lukke dialogboksen Rediger visning.

  6. Klik på OK for at lukke dialogboksen Egenskaber for kalendervisning.

Fjerne månedskalenderen fra ugevisningen

Du kan f.eks. vælge at fjerne månedskalenderen fra ugevisningen for at få mere plads til at vise ugentlige aftaler.

  1. Klik på Kalender i navigationspanelet.

  2. Højreklik på Uge, og klik derefter på Egenskaber.

    Dialogboksen Egenskaber for kalendervisning åbnes.

  3. Vælg Uge, og klik derefter på Rediger.

    Dialogboksen Rediger visning åbnes.

  4. Klik på den nedadgående pil for at åbne rullelisten Visning.

  5. Vælg Uge – ikke Uge (standard) – og klik derefter på OK for at lukke dialogboksen Rediger visning.

  6. Klik på OK for at lukke dialogboksen Egenskaber for kalendervisning.

    Når du nu ser på ugekalenderen, vises månedskalenderen ikke.

Tilføje månedskalendere i månedsvisningen

Som standard vises den indeværende måneds aftaler i månedsvisningen. Hvis du vil vise månedskalendere for den foregående måned og flere måneder frem, skal du ændre månedsvisningen fra Måned (standard) til Måned og kalender.

  1. Klik på Kalender i navigationspanelet.

  2. Højreklik på Måned, og klik derefter på Egenskaber.

    Dialogboksen Egenskaber for kalendervisning åbnes.

  3. Vælg Måned, og klik derefter på Rediger.

    Dialogboksen Rediger visning åbnes.

  4. Klik på den nedadgående pil for at åbne rullelisten Visning.

  5. Vælg Måned og kalender, og klik derefter på OK for at lukke dialogboksen Rediger visning.

  6. Klik på OK for at lukke dialogboksen Egenskaber for kalendervisning.

    Når du nu ser på månedskalenderen vises alle de månedskalendere, der er plads til i GroupWise-vinduet, under den indeværende måneds aftalekalender.

Tilføje udvidet navigation i kalenderen

Som standard åbnes kalenderen med funktionen Enkel navigation. Med Enkel navigation kan du gå én dag, én uge, én måned eller ét år frem eller tilbage, afhængig af den valgte kalendervisning, ved at klikke på frem- eller tilbageknappen.

Funktionen Udvidet navigation giver ekstra funktionalitet, da det er muligt at gå 1, 7, 31 eller 365 dage frem eller tilbage.

  1. Klik på Kalender i navigationspanelet.

  2. Højreklik på en visning, og klik derefter på Egenskaber.

    Dialogboksen Egenskaber for kalendervisning åbnes.

  3. Vælg Udvidet navigation.

  4. Klik på OK for at lukke dialogboksen Egenskaber for kalendervisning.

    Når du nu ser på månedskalenderen vises alle de månedskalendere, der er plads til i GroupWise-vinduet, under den indeværende måneds aftalekalender.

Gemme en kalendervisning

Du kan gemme en tilpasset kalendervisning.

  1. Klik på Kalender i navigationspanelet.

  2. Tilpas kalendervisningerne.

  3. Højreklik på en visning, og klik derefter på Egenskaber.

    Dialogboksen Egenskaber for kalendervisning åbnes.

  4. Vælg den visning, du vil gemme, og klik derefter på Ny.

  5. Skriv navnet på den nye tilpassede visning, vælg en visningstype, og klik derefter på OK.

    Den nye visning tilføjes på listen over visninger.

25.3.2 Angiv din arbejdsplan

Din arbejdsplan viser andre, hvornår du er tilgængelig og har indvirkning på, hvordan kalendere viser. I GroupWise antages en arbejdsdag som standard at være fra kl. 8:00 til kl. 17:00 fra mandag til og med fredag. Hvis du har en anden arbejdsplan, kan du indstille planen, så den vises nøjagtigt.

  1. Klik på Speciel > Indstillinger.

  2. Dobbeltklik på Kalender, og klik derefter på fanen Arbejdsplan.

  3. (Valgfrit) Hvis du altid er tilgængelig for aftaler, skal du klikke på Indstil til altid tilgængelig og springe over de tilbageværende trin.

  4. Angiv det klokkeslæt, hvor din dag normalt begynder, i feltet Starttidspunkt.

  5. Angiv det klokkeslæt, hvor din dag normalt slutter, i feltet Sluttidspunkt.

  6. Marker de dage, hvor du arbejder, og lad dine normale fridage være umarkerede.

  7. Bekræft, at den viste tidszone er korrekt.

    Hvis tidszonen er forkert, skal du højreklikke på uret på Windows-proceslinjen, vælge Juster dato og klokkeslæt, klikke på fanen Tidszone og derefter vælge den korrekte tidszone.

  8. Klik på OK.

25.3.3 Ændring af den første ugedag i din kalender

GroupWise kontrollerer landestandarden for arbejdsstationens operativsystem for at bestemme den første standarddag i ugen for din landestandard. Hvis du foretrækker det, kan du ændre den første dag i ugen til en anden dag end standarden.

  1. Klik på Speciel > Indstillinger.

  2. Dobbeltklik på Kalender, og klik derefter på fanen Generelt.

  3. Vælg en dag i gruppefeltet Indstillinger for kalendervisning, og klik derefter på OK.

25.3.4 Fremhæv weekender

Du kan fremhæve weekender og gøre det nemmere at skelne mellem weekender og hverdage i kalenderen.

  1. Klik på Speciel > Indstillinger.

  2. Dobbeltklik på Kalender, og klik derefter på fanen Generelt.

  3. Markér afkrydsningsfeltet Fremhæv weekender, og klik derefter på OK.

25.3.5 Vis ugenummer

Sådan vises ugenumre:

  1. Klik på Speciel > Indstillinger.

  2. Dobbeltklik på Kalender, og klik derefter på fanen Generelt.

  3. Markér afkrydsningsfeltet Vis ugenummer, og klik derefter på OK.

25.3.6 Indstil, om du selv skal medtages i nye aftaler

Som standard medtager GroupWise automatisk dit navn på listen Til, når du opretter en ny aftale. Du kan deaktivere denne funktion, så du ikke automatisk medtages, eller aktivere den, hvis den er blevet deaktiveret.

  1. Klik på Speciel > Indstillinger.

  2. Dobbeltklik på Kalender, og klik derefter på fanen Generelt.

  3. Markér afkrydsningsfeltet Medtag mig selv i nye aftaler, og klik derefter på OK.

25.3.7 Indstil, hvordan aftalelængde skal vises

Når du konfigurerer, hvordan længden af nye aftaler skal vises, kan du vælge, om du vil have vist længden af aftalen efter varighed eller efter slutdato og -tid. Du kan også angive standardlængden på aftaler.

Vis aftalelængde efter Varighed eller Slutdato og Klokkeslæt

Som standard viser GroupWise aftalelængde efter varighed. På den måde kommer der et felt frem, når du opretter en aftale, hvori du kan angive en tidsmængde (f.eks. 30 minutter eller 2 timer), der viser aftalens længde.

Hvis du foretrækker det, kan du også angive en slutdato og et klokkeslæt for hver aftale. Hvis du bruger denne indstilling, åbner GroupWise et felt til angivelse af slutdato og et andet til klokkeslæt, når du opretter en ny aftale.

  1. Klik på Speciel > Indstillinger.

  2. Dobbeltklik på Kalender, og klik derefter på fanen Generelt.

  3. Under Vis aftalens længde via skal du vælge enten Varighed eller Slutdato og -klokkeslæt og derefter klikke på OK.

Indstilling af standardaftalelængde

Som standard varer en ny aftale en time, selvom du kan redigere tiden, når du opretter aftalen. F.eks. kan du ændre standardlængden til 30 minutter, hvis de fleste af de aftaler, du opretter, varer 30 minutter.

  1. Klik på Speciel > Indstillinger.

  2. Dobbeltklik på Kalender, og klik derefter på fanen Generelt.

  3. Angiv antallet af timer og minutter for Standardaftalelængde, og klik derefter på OK.

25.3.8 Ændring af kalenderens farve

Sådan ændres en kalenders farve:

  1. Klik på kalenderens farvede firkant på mappelisten.

  2. Vælg en farve.

25.3.9 Ændring af baggrunden i kalenderområder

Du kan ændre baggrunden i forbindelse med Heldagsaktiviteter, Aftaler, Påmindelser og Opgaver.

  1. Klik på Speciel > Indstillinger.

  2. Dobbeltklik på Kalender, og klik derefter på fanen Generelt.

  3. Under Linje- og farveindstillinger skal du vælge, om du ønsker en baggrundsfarve i Heldagsaktiviteter, Aftaler, Påmindelser og Opgaver.

  4. Hvis du har valgt, at der skal vises en baggrundsfarve i nogen af kalenderelementerne, skal du vælge en farve til de enkelte elementer.

    Hvis du vil bruge standardbaggrundsfarverne for GroupWise 6.0, skal du klikke på GW60. Hvis du vil bruge standardbaggrundsfarverne for GroupWise 6.5, skal du klikke på GW65. Standardbaggrundsfarverne er identiske i GroupWise 6.5 og GroupWise 7.

  5. Vælg, om der skal vises skillelinjer i påmindelser og opgaver.

  6. Klik på OK, og klik derefter på Luk.