33.1 Konfigurere en kalender til at vise flere brugere eller ressourcer

Sådan konfigureres en flerbrugerkalender, hvor du samtidigt kan se kalenderne for flere brugere og ressourcer:

  1. Klik på Kalender i navigationspanelet, og klik derefter på knappen Flerbrugerkolonner på kalenderens værktøjslinje.

    Hvis det er første gang, du har brugt visningen Flerbrugerkolonner i denne kalender, åbnes dialogboksen Flerbrugerliste.

  2. (Valgfrit) Hvis det ikke er første gang, du har brugt visningen Flerbrugerkolonner i denne kalender, og du vil ændre, hvilke brugerkalendere der vises, skal du klikke på rullepilen ud for Flerbrugerkolonner og derefter klikke på Tilføj eller fjern brugere.

  3. Angiv brugere i feltet Brugernavn i sektionen Vælg brugere i dialogboksen Flerbrugerliste, markér afkrydsningsfelterne i sektionen Brugerliste ud for navnene på de brugere, hvis kalendere du vil have vist, og klik derefter på OK.

  4. Du kan få vist brugernes planer i en kolonnevisning for dag, uge, måned, år eller flerbrugerkolonne ved at klikke på den relevante visning på værktøjslinjen Kalender.

    Hvis der ikke vises kalenderelementer for en bestemt bruger, skal du kontrollere, at afkrydsningsfeltet er markeret ud for brugerens navn på mappelisten.

  5. (Betinget) Hvis du til tildele farver til mere end seks brugere eller ressourcer, skal du klikke på tilstedeværelsesikonet ud for deres navne på mappelisten.

    Aftaler for brugere og ressourcer vises i særskilte kolonner i visningen Flerbrugerkolonner. Men hvis aftalerne er samlet i en enkelt kolonne i visningerne Måned, Uge og Dag, er det vigtigt at tildele en farve til hver bruger eller ressource for at skelne mellem deres aftaler i disse visninger.

Du kan ændre den flerbrugerliste, der er knyttet til denne flerbrugerkalender, som beskrevet i Ændre flerbrugerlisten. Du kan også oprette yderligere flerbrugerkalendere, som beskrevet i Konfigurere yderligere kalendere til at vise flere brugere og ressourcer.