33.3 Konfigurere, hvilke brugere der vises i flerbrugerkalenderen

Da du oprettede flerbrugerkalenderen som beskrevet i Konfigurere en kalender til at vise flere brugere eller ressourcer, angav du, hvilke brugere og ressourcer der skulle medtages i kalenderen.

Hvis du vil tilføje flere brugere og ressourcer eller fjerne dem, så de ikke vises i kalenderen, kan du ændre flerbrugerlisten. Du kan også blot skjule brugere eller ressourcer ved at vælge eller fravælge dem på mappelisten.

33.3.1 Ændre flerbrugerlisten

Flerbrugerlisten afgør, hvilke brugere og ressourcer der vises i flerbrugerkalenderen. Du skal have de nødvendige fuldmagtsrettigheder for at tilføje brugere og ressourcer på en flerbrugerliste og få vist deres kalendere i en flerbrugerkalender. Se Adgang til Postkasse og Kalender for brugere med fuldmagt.

  1. Klik på Kalender i navigationspanelet, og klik derefter på ikonet Flerbrugervisning på kalenderens værktøjslinje.

    (Hvis du har oprettet yderligere visninger med flerbrugerkolonner, kan knappen se ud som ikon for ny visning ).

  2. Klik på pilen til højre for ikonet Flerbrugervisning, og klik derefter på Tilføj eller fjern brugere.

  3. Hvis du vil tilføje en bruger eller ressource, skal du klikke på Tilføj bruger, dobbeltklikke på et navn og derefter klikke på OK.

  4. Hvis du vil slette en bruger eller ressource, skal du klikke på navnet og derefter på Fjern bruger.

    eller

    Hvis du vil slette alle navnene på listen, skal du klikke på Rediger og derefter klikke på Fjern alt.

  5. Hvis du vil ændre rækkefølgen af navnene på listen, skal du klikke på et navn og derefter klikke på pil op eller pil ned.

    Navnenes rækkefølge bestemmer, i hvilken rækkefølge kalenderne vises i visningen med flerbrugerkolonner.

  6. Hvis du vil fjerne en bruger- eller ressourcekalender fra flerbrugerkalenderen uden at slette navnet på listen, skal du fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet ved siden af det pågældende navn.

  7. Hvis du vil indsætte alle navnene på din fuldmagtsliste, skal du klikke på Rediger og derefter klikke på Indsæt fuldmagtsliste.

  8. Hvis du vil nulstille listen, skal du klikke på Rediger > Fjern alt > Rediger og derefter klikke på Indsæt sidste liste.

  9. Klik på OK for at gemme ændringerne og lukke dialogboksen.

    eller

    Klik på Anvend for at gemme ændringerne uden at afslutte.

33.3.2 Vælge eller fravælge brugere og ressourcer

I GroupWise 18 kan du nemt vælge og fravælge brugere og ressourcer, så deres aftaler vises eller ikke vises i flerbrugerkalenderen.

Sådan vælges eller fravælges en bruger eller ressource:

  • Marker afkrydsningsfeltet på mappelisten ud for de brugere og ressourcer, hvis aftaler skal vises i flerbrugerkalenderen.

  • Fjern markeringen i afkrydsningsfeltet ud for de brugere og ressourcer, hvis aftaler du vil skjule fra flerbrugerkalenderen.

Oplysninger om, hvordan man ændrer, hvilke brugere der er knyttet til kalenderen, findes i Ændre flerbrugerlisten.