47.7 Indstilling af en adressebogs egenskaber

Du kan vælge og få vist forskellige egenskaber og indstillinger for dine adressebøger.

47.7.1 Indstilling af en personlig adressebogs egenskaber

Du kan bruge dialogboksen Egenskaber: Adressebog til at få vist egenskaberne for hver af dine adressebøger (herunder GroupWise-adressebogen). Der er tre faner med egenskaber i adressebøgerne, men de er ikke alle synlige i alle adressebøger.

Fanen Generelt er synlig i alle adressebøger. Brug fanen Generelt til at få vist navnet på adressebogen, en oversigt over det, adressebogen indeholder, osv. Du kan også bruge fanen til at tilføje en beskrivelse af adressebogen.

Fanen Indstillinger vises kun i adressebogen Hyppige kontakter. Du kan anvende fanen Indstillinger til at angive, hvad der bliver gemt under Hyppige kontakter, og hvordan der bliver ryddet op i denne adressebog. Der henvises til Indstilling af egenskaber for Hyppige kontakter.

Fanen Deling vises ved personlige adressebøger, som du ejer, herunder adressebogen Hyppige kontakter. Du kan bruge fanen Deling til at vælge, om du vil dele en adressebog eller ej, hvem du evt. vil dele den med, og hvilke adgangsrettigheder brugerne hver især skal have.

Du kan også dele dine personlige grupper ved at placere dem i en adressebog, som du deler med andre.

47.7.2 Visning af en adressebogs egenskaber

Sådan får du vist egenskaberne for en adressebog:

  1. Klik på værktøjsikonet Adressebog på værktøjslinjen i hovedvinduet.

  2. Klik på den adressebog, hvis egenskaber du vil have vist.

    Hvis bogen ikke vises, er den ikke åben.

  3. Klik på Filer > Egenskaber.

  4. Klik på Indeholder, hvis du vil have vist antallet af personer, ressourcer, firmaer osv.

    Hvis adressebogen er stor, kan dette vare et stykke tid. Statuslinjen angiver forløbet af denne handling.

  5. Hvis du vil tilføje eller redigere en beskrivelse af adressebogen, skal du klikke på feltet Beskrivelse og derefter angive eller redigere beskrivelsen.

  6. Klik på OK for at gemme ændringerne og lukke dialogboksen Egenskaber.

    eller

    Klik på Anvend for at anvende ændringerne uden at lukke dialogboksen Egenskaber.

47.7.3 Indstilling af egenskaber for Hyppige kontakter

Sådan konfigureres egenskaber for adressebogen Hyppige kontakter:

  1. Klik på værktøjsikonet Adressebog på værktøjslinjen i hovedvinduet.

  2. Klik på adressebogen Hyppige kontakter.

  3. Klik på Filer > Egenskaber, og klik derefter på fanen Indstillinger.

  4. Vælg de ønskede indstillinger.

    Hvis du ikke kan ændre disse indstillinger, har GroupWise-administratoren låst dem.

    Du kan forhindre, at navne placeres i adressebogen Hyppige kontakter, ved at klikke på Automatisk lagring fra.

  5. Hvis du vil slette navne i denne adressebog, skal du markere afkrydsningsfeltet Slet adresser, der ikke bruges inden for en periode, skrive et tal i feltet Periode, klikke på en periode på rullelisten (fra timer til år) og derefter klikke på Slet nu for at fjerne gamle adresser.

  6. Klik på OK for at gemme ændringerne og lukke dialogboksen Egenskaber.

    eller

    Klik på Anvend for at gemme ændringerne uden at lukke dialogboksen Egenskaber.