47.19 Brug LDAP-adressebogen

47.19.1 Tilføjelse af en adresseliste til en adressebog

Tilføje en adresseliste til en adressebog:

  1. Sørg for, at du kender servernavnet og portnummeret på LDAP-adresselisten. Du kan få disse oplysninger hos din internetudbyder eller GroupWise-administrator.

  2. Klik på værktøjsikonet Adressebog på værktøjslinjen i hovedvinduet.

  3. Klik på LDAP-adressebog i den venstre rude.

  4. Klik på Adresselister i højre rude, og klik derefter på Tilføj.

  5. Følg anvisningerne. Når du angiver serveradressen, kan du angive en IP-adresse eller et internetdomænenavn.

  6. Klik på Udfør.

  7. Hvis du tilføjer en adresseliste for at søge efter sikkerhedscertifikater, skal adresselisten benyttes som standard. Klik på den adresselistekonto, du lige har tilføjet, og klik derefter på Anvend som standard.

  8. Klik på Luk.

47.19.2 Søge efter en person ved hjælp af en adresseliste

Søge efter en person ved hjælp af en adresseliste:

  1. Klik på værktøjsikonet Adressebog på værktøjslinjen i hovedvinduet.

  2. Klik på LDAP-adressebog.

  3. Vælg en adresseliste på rullelisten Søg i.

  4. Skriv det navn, du vil søge efter.

    eller

    Skriv en e-mail-adresse, du vil søge efter.

    Hvis der er andre tilgængelige søgefelter, skal du angive de oplysninger, du vil søge efter.

  5. Klik på Hent.

  6. Dobbeltklik på det ønskede navn, når søgningen er udført.

  7. Klik på Luk.

Hvis du vil gemme de navne, du finder under søgningen, skal du klikke på navnene, klikke på Rediger > Kopier til, vælge en personlig adressebog og derefter klikke på OK.

47.19.3 Opret en sikker forbindelse til en adresseliste

Oprette en sikker forbindelse til en adresseliste:

  1. Klik på værktøjsikonet Adressebog på værktøjslinjen i hovedvinduet.

  2. Klik på LDAP-adressebog.

  3. Klik på Adresselister, og klik derefter på en adresseliste.

  4. Klik på Egenskaber.

  5. Klik på Tilslut med SSL.

  6. Angiv stien til filen med dit digitale certifikat.

    Denne fil gør det muligt for GroupWise at bruge SSL til at give dig adgang til den LDAP-server (dvs. den adresseliste), du har valgt. Kontakt GroupWise-administratoren for at få oplyst, hvor denne certifikatfil er placeret, eller få en certifikatfil fra din internetudbyder. Du kan klikke på knappen Gennemse for at søge efter filens nøjagtige placering.

    BEMÆRK!GroupWise forventer, at der bruges en DER-kodet certifikatfil, når der oprettes en sikker forbindelse til LDAP-serveren.

47.19.4 Ændring af egenskaberne for en adresseliste

Sådan redigeres egenskaberne for en adresseliste:

  1. Klik på værktøjsikonet Adressebog på værktøjslinjen i hovedvinduet.

  2. Klik på LDAP-adressebog.

  3. Klik på Adresselister, og klik derefter på en adresseliste.

  4. Klik på Egenskaber.

  5. Klik på fanerne Tilslutning, Søgning og Felttilknytning for at finde de egenskaber, du vil redigere.

  6. Rediger egenskaberne, og klik derefter på OK.

47.19.5 Angiv søgekriterierne for en adresseliste

Sådan angives søgekriterierne for en adresseliste:

  1. Klik på værktøjsikonet Adressebog på værktøjslinjen i hovedvinduet.

  2. Klik på LDAP-adressebog.

  3. Klik på Adresselister, og klik derefter på en adresseliste.

  4. Klik på Egenskaber.

  5. Klik på fanen Søgning, og klik derefter på Søgefelter.

  6. Vælg op til fire felter.

    I mange adresselister kan du kun søge via felterne Navn og E-mail-adresse.

  7. Sådan tilføjes søgefelter, der ikke vises:

    1. Klik på fanen Felttilknytning, og klik derefter på Hent alle LDAP-felter.

    2. Klik på Anvend, klik på fanen Søgning, klik på Søgefelter, og vælg derefter de felter, du vil søge efter.

      Afhængigt af hvilken adresseliste der er valgt, vises der forskellige søgefelter.

  8. Klik på OK to gange, og klik derefter på Luk to gange.

47.19.6 Ændre varigheden af adresselistesøgninger

Sådan ændres standardvarigheden af søgninger i adresselister:

  1. Klik på værktøjsikonet Adressebog på værktøjslinjen i hovedvinduet.

  2. Klik på LDAP-adressebog.

  3. Klik på Adresselister, og klik derefter på en adresseliste.

  4. Klik på Egenskaber, og klik derefter på fanen Søgning.

  5. Træk bjælken under Søgetid før timeout, indtil den ønskede tidsperiode vises.

  6. Klik på OK > Luk > Luk.