17.5 Vedlæg filer

Brug Vedlæg fil til at sende en eller flere filer til andre brugere. Modtagerne kan åbne den vedlagte fil, gemme den, få den vist eller udskrive den. Hvis du ændrer den vedlagte fil, efter du har sendt den, kan modtagerne ikke se ændringerne.

Hvis du vedlægger en fil med et navn, der er længere end 255 tegn (inklusive hele stien til filen), vises en fejl, og du kan ikke sende meddelelsen.

Hvis du vedlægger en fil, som er beskyttet af adgangskode, kan modtageren ikke åbne eller få vist bilaget uden at angive adgangskoden.

Du kan finde oplysninger om vedlagte dokumenter, der findes i et GroupWise-bibliotek, i Vedlæg en dokumenthenvisning til et element.

17.5.1 Vedlæg en fil til et element

Sådan vedlægger du en fil til et element:

  1. Åbn et nyt element.

  2. Udfyld felterne Til, Emne og Meddelelse.

  3. Klik på bilagsikonet på værktøjslinjen, og find og markér derefter den eller de filer, du vil sende.

    Hvis du vil vedlægge mere end én fil fra en mappe, skal du holde Ctrl nede og klikke på de pågældende filer. Dialogboksen Vedlæg fil benytter som standard den sidste placering, du brugte til at vedlægge en fil.

  4. Klik på OK.

  5. Klik på Send på værktøjslinjen.

TIP:Du kan også vedlægge en fil eller et element ved at trække filen eller elementet til bilagsvinduet. Du kan desuden højreklikke på en fil i Windows og derefter klikke på Send til > GroupWise-modtagere. Der oprettes et nyt element med bilaget i bilagsvinduet.

Sådan fjernes et bilag, inden du sender elementet:

Højreklik på bilaget, og klik derefter på Slet.

Hvis du sletter et bilag, slettes det ikke fra den oprindelige placering. Det flyttes blot fra bilagslisten.

Hvis den oprindelige fil flyttes eller slettes, påvirker det ikke den fil, du vedlægger til et element.

17.5.2 Vedlæg en dokumenthenvisning til et element

Hvis filen, som du vil vedlægge, er et dokument, der er gemt i GroupWise-biblioteket, kan du vedlægge en dokumenthenvisning. Når en modtager åbner bilaget, åbnes dokumentet i biblioteket, hvis modtageren har rettigheder til åbne eller få vist dokumentet, og hvis biblioteket er tilgængeligt.

Hvis en modtager ikke har de fornødne dokumentrettigheder eller ikke bruger et e-mail-produkt, som understøtter GroupWise-biblioteket, eller hvis biblioteket ikke er tilgængeligt, vil der kun blive åbnet en kopi af dokumentet. Hvis en modtager redigerer kopien, vil ændringerne ikke påvirke det faktiske dokument i biblioteket. Du kan få yderligere oplysninger om dokumentrettigheder i Dokumentstyring.

Vedlægge en dokumenthenvisning i et element:

  1. Åbn et nyt element.

  2. Udfyld felterne Til, Emne og Meddelelse.

  3. Klik på Tilføj bilag nederst i meddelelsesvinduet, og klik derefter på Dokumenthenvisning i vinduet Vedlæg fil.

    Dialogboksen Vælg dokument vises.

  4. Klik på det bibliotek på rullelisten Bibliotek, der indeholder det dokument, du vil vedlægge.

  5. Angiv dokumentets nummer i feltet Dokumentnr..

    Hvis du ikke kender dokumentets nummer, skal du klikke på Søg for at finde dokumentet i biblioteket. Hvis du vil vedlægge et dokument, som vises i dialogboksen Søgeresultater, skal du klikke på dokumentet og derefter klikke på OK.

  6. Klik på den version, du vil vedlægge, på rullelisten Version. Hvis du vælger Bestemt version, skal du skrive versionsnummeret i tekstfeltet Versionsnr..

  7. Klik på OK.

  8. Klik på Send på værktøjslinjen.

17.5.3 Integrer et OLE-objekt i et element

Sådan integrerer du et objekt i et element:

  1. Åbn og adresser et element.

  2. Klik på Filer > Bilag > Vedlæg objekt.

  3. Klik på Opret fra fil, angiv sti og filnavn, og klik derefter på OK, hvis du vil integrere et eksisterende objekt. Spring over til Trin 8.

    eller

    Følg trin Trin 4 til Trin 8 for at oprette et nyt objekt og integrere det.

  4. Klik på Opret ny, og vælg derefter en objekttype.

  5. Klik på OK for at åbne programmet.

  6. Opret det objekt, du vil integrere.

  7. Klik på menuen Filer i programmet, og klik derefter på Afslut.

    Dette trin kan variere afhængigt af programmet.

  8. Afslut eventuelt elementet, og klik derefter på Send på værktøjslinjen.

Hvis en modtager af et element skal kunne se eller redigere integrerede OLE-objekter, skal modtageren bruge GroupWise.

Hvis modtagerne åbner objektet og redigerer det, skal de gemme det under et nyt filnavn. Ellers vil de modtage en fejlmeddelelse, når de forsøger at lukke postmeddelelsen.

Hvis du har kopieret et OLE-objekt til udklipsholderen, kan du integrere det i et åbent element ved hjælp af Indsæt speciel i menuen Rediger.