17.6 Tilføj signatur eller vCARD

Brug Signaturer til at indsætte en signatur eller et mærke nederst i de elementer, du sender. Du kan f.eks. angive, at GroupWise automatisk skal vise dit navn, telefonnummer og din e-mailadresse nederst i alle de elementer, du sender.

Hvis du har flere forskellige konti, herunder POP3-, IMAP4- og NNTP-nyhedsgrupper, kan du oprette en særlig signatur for hver konto. Du kan også oprette flere signaturer for den samme konto.

Signaturer oprettes i HTML, hvilket giver dig mulighed for at føje grafik og formatering til din signatur. Når du sender en tekstmeddelelse, konverteres HTML-signaturen til tekst.

Du kan også få GroupWise til automatisk at tilføje en slags visitkort i slutningen af meddelelser.

17.6.1 Oprettelse af en signatur

Signaturer kan enten oprettes via indstillingerne i GroupWise-klienten eller i en meddelelse, du er ved at skrive.

Sådan oprettes en signatur med indstillingerne i GroupWise-klienten:

  1. Klik på Speciel > Indstillinger, og dobbeltklik derefter på Miljø.

  2. Klik på fanen Signatur.

  3. Vælg Signatur, og klik derefter på Ny.

  4. Skriv et navn til signaturen, og klik derefter på OK.

  5. Opret din signatur vha. det HTML-redigeringsprogram, der følger med.

  6. Vælg, om dette skal være standardsignaturen.

  7. Vælg, om du ønsker at blive bedt om at tilføje en signatur for hvert element, du sender.

  8. Klik på OK.

Sådan oprettes en signatur fra meddelelsesvisningen:

  1. Klik på ikonet for pop op-vinduet til indstillinger for at åbne pop op-vinduet til meddelelsesindstillinger. Rullemenuen Signatur er som standard åben.

  2. Klik på redigeringsikonet ud for Opret ny signatur.

  3. Skriv et navn til signaturen, og opret derefter signaturen i det medfølgende HTML-redigeringsprogram.

  4. Vælg, om dette skal være standardsignaturen.

  5. Klik på OK.

17.6.2 Installere et vCard

VCARDS er elektroniske visitkort, der er formateret i overensstemmelse med standarderne fra Internet Mail Consortium. En vCARD-fil har filtypenavnet .vcf, og du kan føje filen til dine udgående e-mail-elementer. Tredjepartsvirksomheder udvikler software, som du kan bruge til at oprette vCARDS, der indeholder tekst, grafik og lyd. Når du anvender GroupWise til at generere dit vCARD, bruger programmet de oplysninger, der står i felterne i din Adressebog.

  1. Klik på Speciel > Indstillinger, og dobbeltklik derefter på Miljø.

  2. Klik på fanen Signatur.

  3. Vælg Elektronisk visitkort (vCard) for automatisk at tilføje et vCard, hver gang du sender en e-mail.

  4. Vælg kilden til vCard-oplysningerne.

    Opret ud fra GroupWise-adressebog: Opretter et vCard ud fra dine personlige oplysninger i GroupWise-adressebogen.

    Vælg fra personlige adressebog: Giver dig mulighed for at vælge enhver bruger i en personlig adressebog og oprette et vCard ud fra brugerens personlige oplysninger. Det er praktisk, hvis du skal sende e-mail på andre brugeres vegne.

    Vælg en vCARD-fil: Sætter dig i stand til at vælge en brugerdefineret vCard .vcf-fil fra et tredjepartsfirma.

  5. Vælg, om du ønsker at blive spurgt, om du vil føje et vCard til hvert element, du sender.

  6. Klik på OK.

17.6.3 Tilføjelse af signatur eller vCard til en e-mail

Hvis du vælger Spørg før tilføjelse, kan du manuelt tilføje din signatur, mens du skriver en meddelelse, ved at klikke på Klik for at tilføje en signatur i meddelelsens brødtekst. Hvis du vælger Tilføj automatisk, føjes din standardsignatur automatisk til alle e-mails. Du kan redigere signaturen, når den er føjet til et element, for at gøre den personlig for det element, som du sender. Ændringer foretaget af signaturen, når den redigeres på stedet, bevares ikke. Hvis du installerer et vCard, føjes dit vCard også automatisk til alle e-mails. Du kan godt bruge en signatur og et vCARD på samme tid.

  1. Vælg Klik for at tilføje en signatur i meddelelsesvisningen i brødteksten.

    Din standardsignatur føjes øjeblikkeligt til meddelelsen. Hvis du ikke har oprettet en signatur endnu, bliver du bedt om at oprette en nu. Du kan finde yderligere oplysninger i Oprettelse af en signatur.

  2. Hvis du vil vælge en anden signatur, skal du lade musen hvile over signaturområdet og klikke på den lille pil øverst til højre.

  3. (Valgfrit) Foretag de ønskede ændringer af signaturen for at gøre den personlig for dette specifikke element.

  4. Når du er færdig med at oprette meddelelsen og signaturen, skal du klikke på Send.

17.6.4 Introduktion til globale signaturer

Ud over personlige signaturer kan GroupWise-administratoren oprette en global signatur, der kan anvendes af alle. Hvis GroupWise-administratoren kræver brug af den globale signatur, føjes den automatisk til alle afsendte elementer. Hvis en global signatur er tilgængelig, men ikke påkrævet, føjes den til din signatur, hvis du i forvejen bruger en personlig signatur. Hvis du ikke har en personlig signatur, tilføjes den globale signatur kun, hvis den er påkrævet. Når du sender et element for anden gang, føjes den globale signatur ikke automatisk til meddelelsen.