17.10 Lagring af uafsluttet e-mail

I disse afsnit kan du få mere at vide om, hvordan automatisk lagring fungerer, og hvordan du kan gemme en uafsluttet e-mail.

17.10.1 Om Auto-gem

Når du opretter nye meddelelser i GroupWise, gemmes elementerne automatisk for dig. Dette er med til at forhindre tab af meddelelser, som du er forfatter til, hvis GroupWise uventet lukker ned. Når GroupWise genstarter, vil du få mulighed for at gendanne disse meddelelser, så du kan færdiggøre dem.

Når du opretter en ny meddelelse i GroupWise, gemmes meddelelsen som standard automatisk på disken hvert 30. sekund. Meddelelsen gemmes som en MIME-fil under c:\Documents and Settings\bruger\Lokale indstillinger\Application Data\Novell\GroupWise\GWItemSave.eml. Filnavnet forøges, hvis du opretter flere meddelelser samtidig. Når du gemmer meddelelsen i mappen Igangværende arbejde eller lukker elementet, slettes den auto-gemte meddelelse.

Hvis der er automatisk gemte meddelelser i mappen c:\Documents and Settings\bruger\Local Settings\Application Data\Novell\GroupWise, når GroupWise starter, får du i et vindue besked om, at du har automatisk gemte meddelelser.

Du har følgende indstillinger til automatisk gemte meddelelser:

Gendannelse af alle gemte meddelelser i GroupWise: Gendanner de auto-gemte meddelelser i GroupWise, således at du kan færdiggøre oprettelsen af meddelelsen på et senere tidspunkt.

Slet alle gemte meddelelser: Sletter de auto-gemte meddelelser fra drevet. Dataene i dem slettes permanent.

Spørg igen næste gang, GroupWise startes: Bibeholder de gemte meddelelser på drevet men gendanner dem ikke i GroupWise. Næste gang GroupWise startes, kommer det samme vindue frem igen.

Aktivering eller deaktivering af Auto-gem

Automatisk lagring er som standard aktiveret. Se proceduren nedenfor, hvis du vil ændre indstillingen.

  1. Klik på Speciel > Indstillinger, og dobbeltklik derefter på Miljø.

  2. Klik på fanen Generelt, og fravælg derefter Aktiver auto-gem for at deaktivere funktionen til automatisk lagring.

    eller

    Vælg Aktiver automatisk lagring for at aktivere automatisk lagring.

  3. Klik på OK.

17.10.2 Lagring af en uafsluttet e-mail

Sådan gemmes en uafsluttet e-mail:

  1. Klik på Filer > Gem kladde i et åbent element.

  2. Klik på den mappe, du vil gemme elementet i, og klik derefter på OK.

Kladdemeddelelsen anbringes i den mappe, du valgte i Trin 2. Standardmappen for uafsluttede meddelelser er mappen Uafsluttede arbejdsopgaver.