54.1 Oprettelse af en Avanceret søgning

Sådan oprettes en Avanceret søgning:

  1. Klik på Søg på elementlisten.

    eller

    Klik på rullelisten Filter, og vælg derefter i postkasse.

  2. I feltet Søg skal du vælge Søg efter > Flere indstillinger og derefter klikke på Avanceret søgning i den gamle dialogboks Søg.

  3. Vælg et felt på den første rulleliste, klik på en operator, og angiv eller vælg derefter en værdi.

    Se Valg af felter i avancerede søgninger og regler for at se en beskrivelse af de tilgængelige felter.

    De tilgængelige operatorer afhænger af det felt, du vælger. Se Bruge operatorer i avancerede søgninger og regler og Bruge jokertegn og parametre i avancerede søgninger og regler for at få oplysninger om operatorerne og deres funktioner.

  4. Klik på den sidste rulleliste, og vælg derefter en handling:

    Og: Opretter en ny række. Søgeresultaterne angiver elementer, der opfylder betingelserne i hver af de rækker, der er forbundet ved hjælp af Og.

    Eller: Opretter en ny række. Søgeresultaterne angiver elementer, der opfylder betingelserne i hver af de rækker, der er forbundet ved hjælp af Eller. Elementerne behøver ikke at opfylde betingelserne i begge rækker.

    Indsæt række: Indsætter en ny række under den aktuelle række og skubber de resterende rækker nedad. Indsæt række er nyttig, hvis du allerede har oprettet nogle søgekriterier, og du vil tilføje flere kriterier i midten.

    Slet række: Fjerner den aktuelle række fra søgekriterierne.

    Ny gruppe: Starter en ny gruppe rækker. Grupperne kan derefter knyttes sammen ved hjælp af Og eller Eller. Hvis to grupper knyttes sammen ved hjælp af Og, skal elementerne opfylde alle betingelserne i begge grupper. Hvis to grupper knyttes sammen ved hjælp af Eller, skal elementerne opfylde alle betingelserne i en af grupperne, men ikke i begge.

    Slut: Angiver den sidste række med betingelser i søgekriterierne. Hvis du vælger Slut i en række, der efterfølges af andre rækker eller grupper, slettes de efterfølgende rækker og grupper.

  5. Klik på OK for at overføre dine søgekriterier til dialogboksen Søg.

  6. Klik på OK for at starte den avancerede søgning.

  7. (Valgfrit) Under fanen Søgeresultater skal du klikke på Gem for at gemme din indstilling for Avanceret søgning til fremtidig brug.