70.0 Give fuldmagtsrettigheder som postkasseejer

Før du kan handle som fuldmagtsindehaver for en anden, skal denne person give dig fuldmagtsrettigheder på hans eller hendes Adgangsliste under Indstillinger. Som postkasseejer kan du tildele hver enkelt bruger forskellige rettigheder til dine kalender- og meddelelsesoplysninger. Hvis du f.eks. vil lade brugere se særlige oplysninger om dine aftaler, når de søger efter ledige tidspunkter i kalenderen, kan du give brugerne læseadgang til aftaler.

Se Om fuldmagtsrettigheder for at få en liste over funktionsforskelle, når du bruger fuldmagtsrettigheder.

Sådan tildeles en anden bruger fuldmagtsrettigheder til din postkasse:

  1. Klik på Speciel > Indstillinger.

  2. Dobbeltklik på Sikkerhed, og klik derefter på fanen Fuldmagtsrettigheder.

  3. Hvis du vil tilføje en bruger på listen, skal du skrive den pågældendes navn i feltet Navn og derefter klikke på Tilføj bruger, når det fulde navn vises.

  4. Klik på en bruger på adgangslisten.

  5. Marker de rettigheder, du vil give brugeren.

    Læserettighed: Læse elementer, du modtager.

    Skriv: Oprette og sende elementer i dit navn, herunder påføre din signatur (hvis du har en defineret signatur). Tildel kategorier til elementer, rediger elementernes emne, udfør opgavelisteindstillinger på elementer, og slet elementer.

    Abonner på mine alarmer: Modtag de samme alarmer, som du modtager. Modtagelse af alarmer understøttes kun, hvis du og fuldmagtsindehaveren findes på det samme postkontor.

    Abonner på min notifikation: Modtag notifikationer, når du modtager elementer. Modtagelse af notifikationer understøttes kun, hvis du og fuldmagtsindehaveren findes på det samme postkontor.

    Læs elementer markerede som private: Læse elementer, du har markeret som private. Hvis du ikke tildeler en fuldmagtsindehaver privatrettigheder, vil alle elementer, der er markeret som private i postkassen, være skjult for fuldmagtsindehaveren.

    Redigér: Du kan vælge, hvilke indstillinger brugeren med fuldmagt kan ændre. Hvis Indstillinger er valgt, kan brugeren med fuldmagt ændre alle indstillinger med undtagelse af sikkerhedsindstillinger. Boksen Sikkerhedsindstillinger er kun tilgængelig, hvis Indstillinger er valgt. Hvis Sikkerhedsindstillinger er valgt, har brugeren med fuldmagt adgang til at ændre adgangskode, notifikationer, fuldmagtsrettigheder og sendeindstillinger. Fuldmagtsindehaveren kan redigere dine regler, hvis der er tildelt regelrettigheder. Brugeren med fuldmagt kan oprette eller ændre mapper, hvis der er tildelt mapperettigheder.

  6. Gentag Trin 4 og Trin 5 for at tildele rettigheder til hver enkelt bruger på adgangslisten.

    Du kan vælge Al brugeradgang på adgangslisten for at tildele rettigheder til alle brugere i adressebogen. Hvis alle brugere f.eks. skal have ret til at læse din post, skal du tildele læserettigheder til Al brugeradgang.

  7. Hvis du vil slette en bruger fra adgangslisten, skal du markere den pågældende bruger og derefter klikke på Fjern bruger.

  8. Klik på OK.