42.3 Organisering af mappen Opgaveliste

Du kan ændre rækkefølgen af elementer på opgavelisten på flere måder. Du kan desuden bruge underopgaver til at organisere mappen Opgaveliste.

42.3.1 Omorganisering af mappen Opgaveliste

I følgende afsnit kan du lære, hvordan du omarrangerer elementer i en opgavelistemappe.

Træk og slip elementer til de ønskede placeringer

Du kan trække elementer i opgavelisten til den ønskede rækkefølge.

  1. Klik på Opgaveliste for at åbne mappen Opgaveliste.

  2. Vælg det element, du ønsker at flytte til en anden placering på Opgavelisten.

  3. Træk elementet til den ønskede placering i mappen Opgaveliste.

    En pil angiver den position, hvor elementet vil blive placeret.

    Elementet flyttes til den angivne position på listen.

Flyt elementer op eller ned på Opgavelisten

Du kan flytte elementer i opgavelisten op eller ned for at få den ønskede rækkefølge.

  1. Åbn mappen Opgaveliste.

  2. Vælg det element, du gerne vil flytte.

  3. (Betingelse) Hvis du vil flytte elementet op på listen, skal du klikke på pil op, som du finder oven over mappelisten, indtil elementet befinder sig på den ønskede position.

  4. (Betingelse) Hvis du vil flytte elementet ned på listen, skal du klikke på pil ned, som du finder oven over mappelisten, indtil elementet befinder sig på den ønskede position.

Flyt et element til toppen eller bunden af Opgavelisten

Du kan omarrangere opgavelisten ved hjælp af pilen Flyt til toppen eller Flyt til bunden.

  1. Åbn mappen Opgaveliste.

  2. Vælg det element, du gerne vil flytte.

  3. (Betingelse) For at flytte elementet til toppen af listen, skal du klikke på pilen Flyt til toppen, der er oven over mappelisten.

  4. (Betingelse) For at flytte elementet til bunden af listen, skal du klikke på pilen Flyt til bunden, der er oven over mappelisten.

42.3.2 Bruge underopgaver til at organisere din mappe Opgaveliste

Opgavelisteelementer kan have tilknyttede underopgaver. Dette er nyttigt, når der skal udføres flere funktioner, før en opgave kan markeres som afsluttet. Hvis du markerer den øverste opgave som afsluttet, vil alle underopgaverne også blive markeret som afsluttede. Ligeledes vil hovedopgaven blive markeret som afsluttet, hvis alle dens underopgaver er markeret som afsluttede.

Oprettelse af en underopgave til et opgavelisteelement

Sådan oprettes en underopgave til et opgavelisteelement:

  1. Klik på Opgaveliste for at åbne mappen Opgaveliste.

  2. Højreklik på det opgavelisteelement, du vil oprette en underopgave til, og klik derefter på Nyt underemne.

  3. Angiv et emne for den nye underopgave, og tryk på Enter.

  4. Hvis du vil tilføje yderligere oplysninger, skal du dobbeltklikke på den nyligt oprettede underopgave.

Flyt et eksisterende element til en underopgave

Sådan flyttes et eksisterende element til en underopgave:

  1. Klik på Opgaveliste for at åbne mappen Opgaveliste.

  2. Marker det element, der skal være en underopgave

  3. Træk det angivne underopgaveelement ned under det opgavelisteelement, som det tilhører.

    En takket pil angiver den position, hvor elementet vil blive placeret. Elementet flyttes til den angivne placering på listen.

  4. (Valgfrit) Hvis du vil flytte en underopgave væk fra placeringen under et opgavelisteelement, skal du trække elementet og slippe det i bunden af opgavelisten.