Du kan bruge mappelisten i venstre side af hovedvinduet til at organisere dine GroupWise-elementer ved at oprette mapper, du kan placere elementerne i. Mappen Postkasse er den standardmappe, der åbnes, første gang du logger på. Du kan få yderligere oplysninger om de forskellige GroupWise-mapper i Brug af mapper til at organisere din Postkasse.
Din brugermappe (angives med dit navn) udgør din GroupWise-database. Alle mapper på mappelisten er undermapper af din hjemmemappe.
Postkassen viser alle de elementer, du har modtaget, med undtagelse af planlagte elementer (aftaler, opgaver og påmindelser), som du har accepteret eller afvist. Som standard flyttes alle planlagte elementer til kalenderen, når du accepterer dem.
Modtagne elementer gemmes i GroupWise-postkassen, som automatisk opdateres, efterhånden som du modtager nye elementer. Hvis din computer indeholder lydfunktioner, og et GroupWise WebAccess-vindue er åbent i webbrowseren, afspilles der en lyd, når et nyt element modtages.
Du kan organisere dine meddelelser ved at flytte dem til mapper i dit Kabinet, og du kan oprette nye mapper, når der er brug for det.
Mappen Uåbnede elementer viser modtagne elementer, du endnu ikke har åbnet. Det er en forespørgselsmappe, der ikke kan slette.
Mappen Afsendte elementer viser alle de elementer, du har sendt. Du kan kontrollere egenskaberne for de afsendte elementer for at se deres status (Afleveret, Åbnet osv.).
Mappen Kalender er et link, der fører dig til visningen Kalender, hvor du kan vælge mellem flere indstillinger af Kalender-visning. Du kan bruge mappelisten til at vælge, hvilke kalendere, der skal vises. De valgte kalendere vises i kalendervisningen.
Mappen Kontakter repræsenterer som standard adressebogen Hyppige kontakter. Alle de ændringer, du laver i mappen Kontakter, føres over i adressebogen Hyppige kontakter.
Fra denne mappe kan du få vist, oprette og ændre kontakter, ressourcer, firmaer og grupper.
Brug mappen Opgaveliste til at oprette en opgaveliste. Du kan flytte alle elementer (postmeddelelser, telefonmeddelelser, påmindelser, opgaver eller aftaler) til denne mappe og arrangere dem i den rækkefølge, du ønsker.
Mappen Uafsluttede arbejdsopgaver er en mappe, hvor du kan gemme meddelelser, som du er begyndt på, men som du vil arbejde videre på senere. Det er også her, alle automatisk gemte meddelelser gemmes.
Kabinet indeholder alle dine personlige mapper. Du kan omarrangere og indskyde mapper ved at klikke på Mapper på hovedværktøjslinjen.
Alle e-mailelementer fra adresser og internetdomæner, der er sorteret som uønsket via håndtering af uønsket post, placeres i mappen Uønsket post. Denne mappe oprettes ikke på mappelisten, medmindre en indstilling for Uønsket post er aktiveret.
Mens indstillinger for Uønsket post er aktiveret, kan denne mappe ikke slettes. Mappen kan dog omdøbes eller flyttes til en anden placering på mappelisten. Hvis alle indstillingerne for Uønsket post er deaktiveret, kan mappen slettes. Mappen kan også slettes, hvis funktionen Håndtering af uønsket post er deaktiveret af GroupWise-systemadministratoren.
Du kan slette elementer fra mappen Uønsket post ved at højreklikke på mappen Uønsket post , klikke på Tøm mappen Uønsket post og derefter klikke på Ja.
Du kan få yderligere oplysninger om Håndtering af uønsket post i Håndtering af uønsket e-mail (spam).
Alle slettede post- og telefonmeddelelser, aftaler, opgaver, dokumenter og påmindelser gemmes i mappen Papirkurv. Elementer i Papirkurven kan ses, åbnes eller returneres til din Postkasse, før Papirkurven tømmes. (Når papirkurven tømmes, fjernes elementerne i den fra systemet).
Du kan tømme hele Papirkurven eller kun fjerne udvalgte elementer. GroupWise-administratoren kan angive, at papirkurven med jævne mellemrum skal tømmes automatisk.
En delt mappe adskiller sig ikke fra de andre mapper i kabinettet, bortset fra at andre har adgang til den. Du kan oprette nye delte mapper eller gøre eksisterende personlige mapper delte i Kabinettet. Du vælger selv, hvem du vil dele mappen med, samt hvilke rettigheder hver bruger skal have. Brugerne kan sende meddelelser til den delte mappe, trække eksisterende elementer hen i mappen og oprette diskussionstråde. Du kan ikke dele systemmapper, hvilket inkluderer mapperne Kabinet, Papirkurv og Uafsluttede arbejdsopgaver.
Når du placerer et dokument i en delt mappe, vil alle, der har adgang til mappen, ikke automatisk få redigeringsrettigheder til dokumentet. Før de kan redigere programmer, skal du give dem redigeringsrettigheder ved at klikke på Mapper og derefter klikke på fanen Del mappe.