5.20 Brug af filtre på mapper

Mange mappetyper i Micro Focus Vibe indeholder et filter, som hjælper dig med hurtigt at gennemgå oplysningerne i mappen.

5.20.1 Oprettelse af et filter

I afsnittet Filter kan du med Vibe oprette flere filtre i din mappe. Du kan nemt anvende disse filtre til hurtigt at gennemgå posterne.

  1. Naviger til den mappe, hvor du vil oprette filteret.

  2. Klik på rullemenuens pil ud for feltet Filterliste, og klik derefter på Administrer filtre.

  3. Klik på Tilføj et nyt filter.

    Denne formular er næsten identisk med den, der bruges til avancerede søgninger. Se Bruge avanceret søgning for at få oplysninger om de forskellige felter i denne formular.

    Ud over de elementer, der er beskrevet i Bruge avanceret søgning, skal du overveje følgende elementer ved oprettelse af et filter:

    Filternavn: Angiv et navn til filteret.

    Gør dette filter tilgængeligt for alle: Vælg denne indstilling, hvis filteret skal være tilgængeligt for alle brugere, som besøger mappen. Hvis denne indstilling ikke vælges, er filteret kun tilgængeligt for den bruger, som oprettede det.

  4. Klik på OK.

5.20.2 Anvendelse af et eksisterende filter

  1. Naviger til den mappe, hvor du allerede har oprettet det filter, der skal anvendes.

  2. Klik på rullemenuens pil ud for feltet Filterliste, og klik derefter på navnet på det filter, der skal anvendes.

    Filteret anvendes på mappen.

  3. Gentag Trin 2 for at anvende flere filtre på mappen.

Når du har anvendt et filter, bliver elementer, som ikke stemmer overens med filtreringskriterierne i den pågældende mappe, ikke vist på mappelisten. Hvis du vil fjerne et filter, skal du klikke på krydset (x) ud for filternavnet.

5.20.3 Ændring af et filter

  1. Naviger til den mappe, hvor du vil ændre et filter, der allerede er oprettet.

  2. Klik på rullemenuens pil ud for feltet Filterliste, og klik derefter på Administrer filtre.

  3. Klik på rullelisten i afsnittet Personlige filtre, og vælg det filter, der skal ændres.

  4. Klik på Modificer.

  5. Foretag de ønskede ændringer, og klik derefter på OK.

5.20.4 Kopiering af et filter

Du kan genbruge et filter ved at kopiere det fra én mappe til en anden.

  1. Naviger til den mappe, som du vil kopiere filteret til.

  2. Klik på rullemenupilen ud for feltet Filterliste, og klik derefter på Kopiér filtre.

    Dialogboksen Kopiér filtre vises.

  3. Skriv de første bogstaver i navnet på den mappe, hvor du vil kopiere et filter, i feltet Kopiér filtre fra, og klik derefter på navnet, når det vises på rullelisten.

    eller

    Klik på ikonet Gennemse ud for feltet Kopiér filtre fra, og gå derefter til den mappe, hvor du vil kopiere et filter, og markér den.

  4. Vælg et eller flere filtre, der skal kopieres, og klik derefter på OK.

5.20.5 Sletning af et filter

  1. Naviger til den mappe, hvor du vil slette et filter, der allerede er oprettet.

  2. Klik på rullemenuens pil ud for feltet Filterliste, og klik derefter på Administrer filtre.

  3. Klik på rullelisten i afsnittet Personlige filtre, og vælg det filter, der skal slettes.

  4. Klik på Slet og derefter på OK for at bekræfte, at du vil slette filteret.