3.2 Deling af filer

Du kan dele filer med både interne og eksterne brugere. Muligheden for at dele filer er kun tilgængelig via webgrænsefladen. Du kan få vist delte filer fra mobilappen og desktopprogrammet.

Sådan deles filer:

  1. Naviger til den mappe, der indeholder de filer, du vil dele.

    Du kan dele filer på fanen Mine filer , Delt med mig , Netmapper eller Delt af mig , hvis du har rettigheder til at dele filerne.

  2. Vælg én eller flere filer, du vil dele, og klik derefter på Del.

    eller

    Klik på rullemenuens pil ud for den fil, du vil dele, og klik derefter på Del.

    Dialogboksen Del vises.

  3. (Betinget) Hvis du vil dele med interne Filr-brugere, skal du gå til feltet Del med og begynde at skrive navnet på den bruger eller gruppe, du vil dele filen med. Klik derefter på navnet, når det vises på rullelisten.

  4. (Betinget) Hvis du vil dele med brugere uden for din organisation, skal du angive en brugers e-mailadresse og derefter klikke på plusikonet .

    Filr-administratoren skal aktivere denne funktionalitet.

    Du kan finde yderligere oplysninger om deling med eksterne brugere i Afsnit 3.4, Deling med personer uden for din organisation.

  5. (Betinget) Sådan deles filer offentligt:

    1. Klik på Offentliggør i øverste højre hjørne af dialogboksen Del.

    2. Klik på Offentlig i kolonnen Type i tabellen for at se den offentlige URL, som du nu kan dele med brugerne.

      Brugere, som ikke har en Filr-konto, skal have en af de tilgængelige URL-adresser for enten at kunne se den delte fil eller downloade den delte fil.

      Filr-administratoren skal aktivere denne funktionalitet.

  6. Vælg de adgangsrettigheder, du vil tildele brugeren eller gruppen.

    1. (Betinget) Hvis du deler med en ekstern bruger eller deler offentligt, skal du klikke på kolonnen Adgang ud for brugerens eller gruppens navn for at få vist dialogboksen Tildel delingsrettigheder.

      Hvis du deler med en intern bruger eller gruppe, vises dialogboksen Tildel delingsrettigheder allerede.

    2. Vælg de rettigheder, som brugeren eller gruppen skal have:

      • Fremvisning: Brugerne kan få vist enkelte filer, du har delt med dem, eller alle filer i den mappe, du har delt med dem.

        Dette er den eneste tilgængelige indstilling, når du deler offentligt.

      • Redigering: Brugerne kan få vist og ændre de enkelte filer, du har delt med dem, eller alle filer i den mappe, du har delt med dem.

    3. I sektionen Giv modtageren tilladelse til at dele dette element igen med skal du vælge, om du vil give dem tilladelse til at dele med interne brugere, med eksterne brugere eller offentligt.

    4. Klik på OK.

  7. Hvis de rettigheder, du valgte under Trin 6, skal udløbe, skal du benytte følgende fremgangsmåde:

    1. Klik på Aldrig i kolonnen Udløber ud for brugerens eller gruppens navn.

      Dialogboksen Udløb af deling vises.

    2. Vælg én af følgende indstillinger, og klik derefter på OK:

      • Den: Vælg en dag, hvor rettighederne skal udløbe.

      • Efter: Angiv et bestemt antal dage, hvor rettighederne skal være aktive.

  8. Hvis du vil inkludere en personlig note under delingen, skal du benytte følgende fremgangsmåde:

    1. Klik på ingen i kolonnen Note ud for brugerens eller gruppens navn.

      Dialogboksen Rediger note vises.

    2. Angiv en personlig note til den bruger eller gruppe, du deler med.

      Det er kun de brugere og grupper, du deler med, der kan læse noten.

    3. Klik på OK.

  9. Sørg for, at Notifikation er valgt for at sikre, at brugerne får en meddelelse om det delte element.

    Meddelelserne indeholder følgende oplysninger:

    • Et link til det delte element

    • Den note, som blev angivet specifikt til den bruger, elementet deles med (se Trin 8)

    • Hvornår delingen udløber (se Trin 7)

  10. Ud for afkrydsningsfeltet Notifikation skal du vælge mellem følgende meddelelsesindstillinger:

    • Alle modtagere: Alle modtagere på brugerlisten får meddelelsen.

    • Kun modtagere, der er tilføjet for nylig: Det er kun modtager, du føjer til brugerlisten, der får meddelelsen.

    • Kun ændrede modtagere: Det er kun modtagere, hvor du har ændret delingsrettigheder, samt nye modtagere, der får meddelelsen.

  11. Klik på OK.