Novell Vibe OnPrem 3

8. december 2010

1.0 Produktoversigt

Novell Vibe OnPrem 3 indeholder mange forbedringer i forhold til tidligere versioner af Vibe for både Vibe-brugere og -administratorer:

For brugere

  • Ny brugergrænseflade: Brugergrænsefladen til Vibe 3 er blevet markant omdesignet med henblik på maksimal produktivitet.

  • Forbedringer af grundlæggende søgning: Med grundlæggende søgning kan du nu begrænse søgningen til feltnavn, OG/ELLER-udsagn, datointerval m.m. Yderligere oplysninger finder du i afsnittet Bruge grundlæggende søgning i Novell Vibe OnPrem 3 Brugervejledning.

  • Forbedringer af avanceret søgning: Når du foretager en avanceret søgning, kan du nu angive, om du vil søge efter relevans eller dato. Yderligere oplysninger finder du i afsnittet Bruge avanceret søgning i Novell Vibe OnPrem 3 Brugervejledning.

  • Udvidet brugerprofil: Afsnittet Brugerprofil i Vibe 3 er blevet udvidet til at matche andre professionelle vidensbaser som f.eks. LinkedIn. Du kan nu medtage flere oplysninger og dele dem med kollegaer, f.eks. uddannelse, kvalifikationer og kompetencer. Yderligere oplysninger finder du i afsnittet Redigere din profil i Novell Vibe OnPrem 3 Brugervejledning.

    Hvis du har ændret brugerprofilens definition for dit Vibe-sted, vises disse oplysninger ikke, når du opgraderer til Vibe 3. Du kan få vist disse ændringer ved at gennemgå trinnene i afsnittet Resetting Your Definitions i Novell Vibe OnPrem 3 Installation Guide (Novell Vibe OnPrem 3 Installationsvejledning).

  • Dialogboksen til hurtig visning af profil: Dialogboksen til hurtig visning af profil åbnes, når du klikker på en brugers tilstedeværelsesikon . Du kan se oplysninger om den pågældende bruger, se brugerens mikroblog eller arbejdsområde, følge brugeren m.m.

    Hvis du har ændret brugerprofilens definition for dit Vibe-sted, vises denne dialogboks ikke, når du opgraderer til Vibe 3. Du kan få vist disse ændringer ved at gennemgå trinnene i afsnittet Resetting Your Definitions i Novell Vibe OnPrem 3 Installation Guide (Novell Vibe OnPrem 3 Installationsvejledning).

  • Bedre branding af mapper og arbejdsområder: Med Vibe 3 er det nu nemmere end nogensinde at føje et personligt brand til et arbejdsområde eller en mappe. Oplysninger om, hvordan du hurtigt kan oprette et personligt brand, finder du i afsnittet Branding a Folder or Workspace i Novell Vibe OnPrem 3 Advanced User Guide (Novell Vibe OnPrem 3 Avanceret brugervejledning).

  • Integration af tilstedeværelse med Novell Messenger: Med Vibe 3 er der tæt integration med Novell Messenger, så du kan bruge Vibe til at se, hvem der er online i øjeblikket. Tilstedeværelsesikoner er placeret ud for brugernes navne i mappeposter. Klik på en brugers tilstedeværelsesikon for at se oplysninger om den pågældende bruger, se brugerens mikroblog eller arbejdsområde, følge brugeren m.m.

  • Integration med Novell Conferencing: Med Vibe 3 er der tæt integration med Novell Conferencing, så du kan starte et onlinemøde med andre Vibe-brugere direkte fra Vibe-grænsefladen. Yderligere oplysninger finder du i afsnittet Bruge Novell Conferencing med Novell Vibe i Novell Vibe OnPrem 3 Brugervejledning.

  • Adgangskontroller på postniveau: Du kan nu indstille adgangskontroller på individuelle poster, som er forskellige fra dem, der er indstillet på den overordnede mappe. Yderligere oplysninger finder du i afsnittet Controlling Access to Entries i Novell Vibe 3 Advanced User Guide (Novell Vibe 3 Avanceret brugervejledning).

  • Slette tidligere versioner af dokumenter: Du kan nu slette tidligere versioner af et dokument.

  • Underordnede versioner: Du kan nu spore dokumenter på et mere specifikt niveau. I stedet for at kalde versioner af et dokument for 1, 2, 3, kan versioner af Vibe-dokumenter nu være 1, 1.2, 2, 2.2, 2.3 osv.

  • Versionsbemærkninger: Du kan nu føje personlige bemærkninger til bestemte versioner af et dokument. Yderligere oplysninger finder du i afsnittet Tilføjelse af en note om en fil eller filversion i Novell Vibe OnPrem 3 Brugervejledning.

For administratorer

2.0 Systemkrav til Vibe

Systemkrav til Novell Vibe 3 (herunder krav til mobile enheder, der får adgang til Vibes mobile grænseflade) er anført i Vibe System Requirements i Novell Vibe OnPrem 3 Installation Guide (Novell Vibe OnPrem 3 Installationsvejledning).

3.0 Vejledning i installation under Linux

  1. Sørg for, at den Linux-server, hvor du planlægger at installere Novell Vibe, opfylder systemkravene.

  2. Hvis en webserver kører på Vibe-serveren, skal du standse den og helst deaktivere den.

  3. Opret eller vælg en Linux-bruger og -gruppe, der ikke er root, og som skal eje Vibe-mapperne og -filerne samt afvikle Vibe-softwaren.

  4. Overfør Vibe-softwaren til en midlertidig mappe på Linux-serveren.

  5. I et terminalvindue kan du blive root ved at indtaste su - og root-adgangskoden.

  6. I den mappe, hvor du hentede og udpakkede Vibe-softwaren, skal du skrive følgende kommando for at starte Vibe-installationsprogrammet:

    ./installer-teaming.linux

Komplette installationsanvisninger findes i Novell Vibe OnPrem 3 Installation Guide (Novell Vibe OnPrem 3 Installationsvejledning).

4.0 Vejledning i installation under Windows

  1. Sørg for, at den Windows-server, hvor du planlægger at installere Novell Vibe, opfylder systemkravene.

  2. Log på Windows-serveren som bruger med administratorrettigheder.

  3. Hvis en webserver kører på Vibe-serveren, skal du standse den og helst deaktivere den.

  4. Overfør Vibe-softwaren til en midlertidig mappe på Windows-serveren.

  5. Navigér til den mappe i Windows Stifinder, hvor du overførte og udpakkede Vibe-softwaren, og dobbeltklik derefter på filen installer-teaming.exe for at starte Vibe-installationsprogrammet.

Komplette installationsanvisninger findes i Novell Vibe OnPrem 3 Installation Guide (Novell Vibe OnPrem 3 Installationsvejledning).

5.0 Opdateringsproblemer

5.1 Manglende kompatibilitet mellem indeksservere, når et system med høj tilgængelighed opdateres

Når du opdaterer dit Vibe-system med høj tilgængelighed til Vibe 3, bliver udskudte logposter, der findes i øjeblikket, inkompatible med hinanden.

For at sikre, at der ikke opstår problemer med manglende kompatibilitet med udskudte opdateringslogge under opgradering til Vibe 3, skal du rydde alle udskudte opdateringslogge inden opgraderingen.

Oplysninger om, hvordan du rydder udskudte opdateringslogge, finder du i afsnittet Performing Maintenance on a High Availability Lucene Index i Novell Vibe OnPrem 3 Administration Guide (Novell Vibe OnPrem 3 Administrationsvejledning).

5.2 Problemer med cachelagring ved opdatering fra en tidligere Vibe-version til Vibe 3 Beta 5 og nyere

Hvis du har finjusteret ydelsen for din Vibe-cache, kan du opleve problemer med cachelagring, når du opgraderer fra en tidligere version til Vibe 3, hvis du har ændret en af følgende konfigurationsfiler:

  • ehcache-hibernate.xml (Vibe-miljø med enkelt server)

  • ehcache-hibernate-clustered.xml (Vibe-miljø med klynger)

Du støder kun på problemer, hvis du har ændret en af ovenstående filer, fordi disse filer overskrives under Vibe-opgraderingen.

De problemer, du oplever, er forskellige afhængigt af, om du har et Vibe-miljø med enkelt server, eller om du har et Vibe-miljø med klynger.

Hvis du har redigeret filen ehcache-hibernate.xml for at optimere cachelagringens ydelse for din enkelte Vibe-server, kan du opleve, at cachelagringens ydelse bliver mindre, når du opgraderer Vibe.

Hvis du har redigeret filen ehcache-hibernate-clustered.xml for at konfigurere klyngemiljøet, kan du opleve, at elementer, der føjes til Vibe-webstedet, ikke altid er synlige eller anden ulogisk funktionsmåde. Det skyldes, at oplysninger ikke cachelagres og synkroniseres korrekt på tværs af de forskellige Vibe-servere.

Sådan løses problemer med cachelagring efter en opgradering:

  1. Rediger filen ehcache-hibernate.xml eller filen ehcache-hibernate-clustered.xml, så de afspejler filens tilstand inden Vibe-opgraderingen.

    Filerne er placeret i følgende mapper:

    Linux:

    /opt/novell/teaming/apache-tomcat/
                               webapps/ssf/WEB-INF/classes/config
    

    Windows:

    c:\Program Files\Novell\Teaming\apache-tomcat\
                               webapps\ssf\WEB-INF\classes\config
    

    Du kan se i sikkerhedskopieringsmapperne på følgende placeringer, hvordan disse filer så ud inden Vibe-opgraderingen:

    Linux:

    /opt/novell/teaming/teaming-backup/
                              ssf/WEB-INF/classes/config
    

    Windows:

    c:\Program Files\Novell\Teaming\teaming-backup\
                              ssf\WEB-INF\classes\config
    

    VIGTIGT!Brug kun disse sikkerhedskopieringsfiler som reference. Erstat ikke hele filen ehcache-hibernate.xml eller ehcache-hibernate-clustered.xml med filerne i sikkerhedskopieringsmappen. De nye filer indeholder vigtige nye indstillinger, der skal bevares. Du skal manuelt tilføje tilpasninger, der fandtes i de gamle filer.

  2. (Betinget) Hvis du har et Vibe-miljø med klynger, og du har brug for at redigere filen ehcache-hibernate-clustered.xml, skal du sikre, at værdierne for egenskaberne hostName, multicastGroupAddress og multicastGroupPort er korrekte i den nye ehcache-hibernate-clustered.xml-fil.

  3. Gem ændringer, som du har foretaget af konfigurationsfilerne, og genstart derefter Vibe.

5.3 Problemer ved opdatering fra en tidligere Vibe-version til Vibe 3

5.3.1 Rydde browserens cache

Når du opgraderer til Vibe 3, skal hver bruger, som har anvendt en tidligere version af Vibe, rydde browserens cachelager, uanset den browser vedkommende bruger. Hvis browserens cachelager ikke ryddes, medfører det en forkert visning af Vibe.

Sørg for, at du fortæller dette til alle Vibe-brugere i systemet.

5.3.2 Nulstille dine definitioner

Forskellige aspekter af Vibe-grænsefladen er blevet omdesignet og forbedret i Vibe 3. Nogle af disse forbedringer påvirker poster, mapper, brugerprofiler og brugeres arbejdsområder. Hvis du har foretaget tilpasninger af disse områder i Vibe, skal du nulstille disse definitioner for at se forbedringerne i Vibe 3. Yderligere oplysninger finder du i afsnittet Resetting Your Definitions i Updating from Novell Teaming 2.1 to Novell Vibe 3 i Novell Vibe OnPrem 3 Installation Guide (Novell Vibe OnPrem 3 Installationsvejledning).

5.4 Ydelsesproblemer efter opdatering til en ny version

Efter opgradering af Vibe-systemet til en ny version kan du komme ud for ydelsesproblemer, når du første gang navigerer i Vibe-systemet. Det skyldes, at Vibe skal kompilere JSP'erne efter en opgradering.

Disse ydelsesproblemer finder ikke sted ved efterfølgende besøg på Vibe-webstedet.

6.0 Installationsproblemer

6.1 Vibe-serveren og Lucene-serveren skal bruge den samme JDK

Hvis Vibe og Lucene-indekset kører på hver sin server, skal du bruge den samme JDK til begge servere. Det medfører uønsket funktionsmåde at bruge forskellige JDK'er, f.eks. ikke at kunne oprette kalenderposter.

6.2 Tegnbegrænsninger i brugernavne og adgangskoder

Brug ikke udvidede tegn eller dobbeltbytetegn i Novell Vibe-brugernavne og -adgangskoder. Det omfatter brugernavne og adgangskoder, der synkroniseres fra en LDAP-adresseliste til Vibe.

Denne begrænsning skyldes Spring Security (open source), som Vibe bruger til godkendelse, sammen med de forskellige godkendelsesmetoder (både grundlæggende godkendelse og formularbaseret godkendelse), der bruges af Single Sign-On-produkter som f.eks. Novell Authentication Manager, af webtjenester og af WebDAV. Kun ASCII-tegn fortolkes korrekt i alle kombinationer.

6.3 Tegnbegrænsninger på brugernavne for LDAP-synkronisering og -logon

LDAP-brugernavne, som indeholder specialtegn ( / \ * ? " < > : | ) kan ikke bruges som Novell Vibe-brugernavne. Hvis LDAP-adresselisten indeholder brugernavne med disse tegn, synkroniseres de med Vibe-webstedet, men de tilknyttede brugere kan ikke logge på.

Disse tegn kan ikke bruges i et Vibe-brugernavn, fordi et Vibe-brugernavn bliver til titlen på brugerens arbejdsområde, og arbejdsområdets titel bliver til et element i den hierarkiske sti, som fører til arbejdsområdet. Disse tegn er ikke gyldige tegn i Linux- og Windows-stinavne.

6.4 Tegnbegrænsninger i softwareinstallationens biblioteksnavn

Brug ikke udvidede tegn eller dobbeltbytetegn i navnet på installationsbiblioteket til Novell Vibe-filer. Standardplaceringen til Vibe-softwaren er:

Linux:

/opt/novell/teaming

Windows:

c:\Program Files\Novell\Teaming

6.5 Tegnbegrænsninger i fillagerets biblioteksnavn

Brug ikke udvidede tegn eller dobbeltbytetegn i biblioteksnavne i stien til Novell Vibe-fillageret. Standardplaceringen for fillagerets rodbibliotek er:

Linux:

/var/opt/novell/teaming

Windows:

c:\Novell\Teaming

De Oracle Outside In-fremvisere, der bruges til at gengive forskellige filtyper i HTML til visning på Vibe-webstedet og til indeksering, kan ikke håndtere biblioteksnavne, som indeholder udvidede tegn og dobbeltbytetegn.

6.6 Standarddatabasenavn

Når du får Novell Vibe-installationsprogrammet til at oprette Vibe-databasen, tildeles databasen navnet sitescape. Dette databasenavn er i øjeblikket hårdkodet i de databaseoprettelsesscripts, der bruges af installationsprogrammet. Navnet går tilbage til navnet på det selskab, som tidligere ejede Vibe-softwaren.

Hvis Vibe-databasen skal have et andet navn, kan du redigere databaseoprettelsesscriptet og derefter køre scriptet manuelt, inden du starter Vibe-installationsprogrammet. Hvis du gør det, skal du også opdatere JDBC URL'en ved afvikling af Vibe-installationsprogrammet.

VIGTIGT!Det anbefales ikke at ændre Vibe-databasenavnet.

6.7 Begrænsninger på applet-understøttelse

Applets understøttes ikke i følgende miljøer:

  • Safari på Mac

  • 64-bit Firefox på et system med et tidligere Java-runtime-miljø (JRE) end 1.6.0_12

    På et 64-bit operativsystem kan applets fungere, hvis der opdateres til JRE 1.6.0.12 eller nyere.

For eksempel fungerer træk og slip af flere filer fra skrivebordet, indsættelse af filer fra skrivebordet, redigering på stedet og grafikvisningen i arbejdsproceseditoren ikke, hvis applets ikke understøttes.

6.8 Understøttelse af redigering på stedet for Mac-brugere

For Mac-brugere leder Vibe efter OpenOffice.org i følgende bibliotek på brugernes Mac-arbejdsstationer:

/Applications/OpenOffice.org.app

Hvis din organisations standardplacering til OpenOffice.org er en anden placering på brugernes arbejdsstationer, kan du omkonfigurere Vibe til at lede efter OpenOffice.org på din foretrukne placering.

  1. Skift til følgende bibliotek:

    Linux:

    /opt/novell/teaming/apache-tomcat-version/
                               webapps/ssf/WEB-INF/classes/config
    

    Windows:

    c:\Program Files\Novell\Teaming\apache-tomcat-version\
                               webapps\ssf\WEB-INF\classes\config
    
  2. Åbn filen ssf.properties i et tekstredigeringsprogram.

  3. Find den blok af linjer, der begynder med:

    edit.in.place.mac.editor
    
  4. Kopiér dette sæt linjer til udklipsholderen i tekstredigeringsprogrammet.

  5. Åbn filen ssf-ext.properties, som er placeret i det samme bibliotek som filen ssf.properties.

  6. Indsæt den kopierede blok af linjer i slutningen af filen ssf-ext.properties.

  7. Redigér placeringen af softwaren OpenOffice.org, så den afspejler placeringen i organisationen.

  8. Gem og luk filen ssf-ext.properties.

  9. Luk filen ssf.properties uden at gemme den.

  10. Stop og genstart Vibe, så den nye softwareplacering træder i kraft på Vibe-webstedet.

6.9 NFS-understøttelse

NFS-filsystemtilslutninger understøttes til at placere Vibe-fillageret på en fjernserver, som Vibe kører fra. NFS-filsystemtilslutninger understøttes dog ikke til at placere Lucene-indekset på en fjernserver, som Lucene-indeksserveren kører fra.

6.10 Firewallproblem på Windows Server 2008

På Windows Server 2008 R2 er firewall som standard aktiveret, og port 80 og 443 er blokeret. Vibe skal bruge disse porte, og Vibe skal derfor være et tilladt program på Windows-serveren.

Sådan forberedes Windows Server 2008-maskinen til brug med Vibe:

  1. Dobbeltklik på Windows Firewall i Kontrolpanel.

  2. Klik på Tillad et program gennem Windows Firewall.

  3. Åbn de porte, som Vibe skal bruge gennem firewall'en:

    1. Klik på Tilføj port.

    2. Indtast et beskrivende navn i feltet Navn for den HTTP-port, som Vibe bruger til ikke-sikre forbindelser.

    3. Angiv 80 i feltet Port.

    4. Klik på OK.

    5. Gentag Trin 3.a til Trin 3.d for den sikre HTTP-port 443.

  4. Når du har defineret de to porte, skal du klikke på OK i dialogboksen Windows Firewall-indstillinger for at tillade Vibe at kommunikere gennem firewall'en på disse porte.

6.11 JDK-afhængighed for SSL-forbindelser (Secure Sockets Layer) til WebDAV-servere

Hvis du vil bruge en SSL-forbindelse mellem dit Novell Vibe-websted og en WebDAV-server, og hvis WebDAV-serveren har et selvsigneret certifikat i stedet for et certifikat fra et nøglecenter, skal du bruge Sun JDK. Den eksisterende Vibe-funktionalitet til håndtering af selvsignerede certifikater er ikke kompatibel med den måde, som IBM JDK håndterer selvsignerede certifikater på.

6.12 Opdateret Visual C++ Redistributable Package på Windows

Novell Vibe bruger Oracle Outside In 8.3.0-fremviserteknologi til at vise dokumenter og billeder på Vibe-webstedet og til indeksering af dokumenter. Denne fremviserteknologi er afhængig af supportpakke 1 i Microsoft Visual C++ 2005 Redistributable Package. Hvis den Windows-server, som du installerer Vibe på, ikke allerede har den seneste version af Visual C++ Redistributable Package installeret, skal du installere den, før Vibe-webstedet kan fungere korrekt. Den påkrævede version af Visual C++ Redistributable Package er tilgængelig fra:

Yderligere oplysninger finder du i New Dependency for Outside In 8.2.0 and Newer Versions, Windows Products Only (dokument-id 468895.1) på webstedet Oracle Support. Der kræves logon på Oracles supportwebsted for at få adgang til supportdokumentet.

6.13 Installation på et Linux-operativsystem med dobbeltbyte

På Linux accepterer Novell Vibe-installationsprogrammet i øjeblikket ikke dobbeltbyteinput i nogen inputfelter.

Sådan afhjælpes denne begrænsning:

  1. Kopiér filen sample-installer.xml for at oprette en installer.xml-fil.

  2. Åbn filen installer.xml i et tekstredigeringsprogram.

  3. Til en grundlæggende installation:

    1. Angiv indstillingerne for følgende felter i afsnittet Network:

      name=
      port=
      listenPort=
      securePort=
      secureListinPort=
      shutdownPort=
      ajpPort=
      keystoreFile=
      
    2. Angiv indstillingerne for følgende felter i afsnittet Database for den type database, du planlægger at bruge:

      username=
      password=
      
    3. Angiv indstillingerne for følgende felter i afsnittet InternalInboundSMTP i underafsnittet til enten SMTP eller secure SMTPS:

      mail.smtp.host=
      mail.smtp.user=
      mail.smtp.password=
      mail.smtp.port=
      
    4. Angiv indstillingerne for følgende felter i afsnittet Inbound i underafsnittet for POP3 eller secure POP3S, eller IMAP eller secure IMAPS:

      mail.pop3.host=
      mail.pop3.user=
      mail.pop3.password=
      mail.pop3.port=
      mail.imap.host=
      mail.imap.user=
      mail.imap.password=
      mail.imap.port=
      
  4. Angiv yderligere indstillinger til en avanceret installation efter behov.

  5. Gem filen installer.xml, og afslut derefter tekstredigeringsprogrammet.

  6. Kør Vibe-installationsprogrammet.

    De indstillinger, som du angav i filen installer.xml, vises som standarder, efterhånden som du gennemgår installationen.

6.14 Kompatibilitet med Access Manager

Access Manager 3.1 SP1 IR1 kræves for at bruge Novell Vibe med Novell Access Manager. Denne version findes på webstedet Novell Downloads.

7.0 Vibe-spørgsmål

7.1 LDAP-synkroniseringsproblem

Hvis du opretter Novell Vibe-brugere ved at importere brugere fra en LDAP-adresseliste, og hvis alle brugere på LDAP-adresselisten ikke vises i Vibe, kan du have et af følgende problemer:

  • LDAP-adresselisten benytter muligvis ikke en ensartet brugerattribut (udelukkende uid eller udelukkende cn). Gentag LDAP-synkroniseringsprocessen, og benyt den anden brugerattribut. De resterende brugere bør derefter blive vist i Vibe.

  • Hvis du valgte cn, hvis du konfigurerede flere kontekster til søgning efter brugere, og hvis du har flere brugere med det samme brugernavn, synkroniseres kun den første forekomst af det dublerede brugernavn i Vibe.

Som hjælp til at undgå problemer med LDAP-synkroniseringen skal du angive en LDAP-attribut, der entydigt identificerer brugeren. Yderligere oplysninger finder du i afsnittet LDAP Attribute to Identify User i LDAP Connections i Novell Vibe OnPrem 3 Installation Guide (Novell Vibe OnPrem 3 Installationsvejledning).

7.2 Begrænsning på kopiering af arbejdsområde

Når du kopierer et arbejdsområde, overføres definitionerne for brugerdefinerede formularer og arbejdsprocesser i dette arbejdsområde ikke til kopien af arbejdsområdet. Du kan afhjælpe denne begrænsning ved at flytte definitionerne til et højere niveau i arbejdsområdetræet.

  1. Navigér til den mappe i det oprindelige arbejdsområde, hvor definitionerne er placeret.

  2. Klik på Administrér > Formular- og visningsdesignere på værktøjslinjen Arbejdsområde.

  3. Udvid træet Formular- og visningsdesignere, og klik derefter på den definition, der skal flyttes.

  4. Klik på Vis denne definition i boksen med egenskaber for definitioner for at få vist arbejdsområde- og mappetræet for dit Vibe-websted, og udvid derefter træet efter behov for at vise en relevant destination til definitionen.

    Hvis du vil gøre definitionen tilgængelig i kopien af det oprindelige arbejdsområde, skal du flytte definitionen til en placering i træet, der ligger over både det oprindelige arbejdsområde og kopien af arbejdsområdet.

    Hvis du vil gøre definitionen tilgængelig globalt på dit Vibe-websted, skal du flytte den til roden af arbejdsområde- og mappetræet.

  5. Du flytter definitionen ved at vælge destinationen og derefter klikke på OK.

  6. Klik på Luk to gange for at vende tilbage til Vibe-hovedsiden.

  7. Bekræft, at definitionen nu er tilgængelig i kopien af arbejdsområdet.

  8. Gentag denne procedure for hver definition, der skal være tilgængelig i det kopierede arbejdsområde.

7.3 Begrænsning ved eksport/import

Når du eksporterer et arbejdsområde eller en mappe, som indeholder links til eksterne arbejdsområder, mapper eller poster, eksporteres de måldata, som de eksterne links peger på, ikke sammen med arbejdsområdet eller mappen. Henvisningen til det eksterne mål eksporteres, men eksterne data eksporteres ikke, fordi hierarkiet på importplaceringen sikkert ikke kan håndtere data, som ikke er en del af arbejdsområdet eller mappen, der eksporteres.

7.4 Filnavne, der indeholder dobbeltbytetegn ændres, når en ZIP-fil oprettes

Når Vibe 3 bruges til at oprette en ZIP-fil med filer, der indeholder dobbeltbytetegn i filnavnet, vises filnavnene for de overførte filer som _file1, _file2, _file3 osv. Det skyldes, at Java ZIP-filfunktionen ikke kan oprette filnavne, der indeholder dobbeltbytetegn.

Filer i Vibe ændres ikke.

Oplysninger om, hvordan du overfører filer i Vibe, finder du i afsnittet Overførsel af filer i Novell Vibe OnPrem 3 Brugervejledning.

7.5 Filsletningsproblem med MySQL

Hvis du bruger MySQL, vises der muligvis følgende fejl, når du sender filer og derefter sletter dem:

class org.hibernate.exception.GenericJDBCException
Cannot release connection

Det er relateret til en MySQL-fejl. Problemet kan afhjælpes ved at opdatere MySQL til version 5.1.40.

7.6 Problem med omdøbning af filer, når WebDAV bruges

Hvis en Vibe-fil omdøbes via en WebDAV-klient, omdøbes kun den vedhæftede fil. Titlen på den Vibe-mappepost, som filen er knyttet til, omdøbes ikke.

Det skyldes den funktion, der for nyligt blev føjet til Vibe, som giver mulighed for at angive en titel efter eget valg, når du opretter en filpost, uanset filnavnet på den tilknyttede fil. Historisk set var titlen for alle filposter den samme som filnavnet på den tilknyttede fil.

7.7 Adgangskodebeskyttede filer

Filer, der er blevet adgangskodebeskyttet i programmer, hvor de blev oprettet, kan ikke ses på Novell Vibe-webstedet. Dette fungerer efter hensigten.

7.8 Begrænsning på spejlet mappestruktur

Du kan ikke bruge funktionen Flyt denne mappe i Novell Vibe til at flytte en spejlet filmappe ind i en anden spejlet filmappe.

7.9 Begrænsning på spejlede mappeversioner

Hvis du redigerer en fil i en spejlet mappe og derefter kontrollerer versionshistorikken, kan du kun se den seneste version af filen, og kun den seneste version af filen er tilgængelig til redigering fra den spejlede placering. Dette fungerer efter hensigten. Dokumentversioner er i øjeblikket ikke tilgængelige i spejlede mapper.

7.10 Problemer med licensrapport

Du kan få vist den aktuelle brug af Novell Vibe-licenser ved at klikke på ikonet Administration og derefter klikke på Licensrapport under Rapporter. Licensrapporten tæller i øjeblikket tre interne, lokale brugere (_emailPostingAgent, _jobProcessingAgent og _synchronizationAgent) som LDAP-brugere. Disse interne brugere tælles ikke i forhold til din brug af Vibe-licenser. Rapporten indeholder også LDAP-brugere med lokale brugere.

7.11 Datoattribut i brugerdefinerede poster og visninger

Hvis du bruger datoattributten i en brugerdefineret post eller visning, ser brugere i andre tidszoner muligvis en anden dato end den, du ser.

Novell Vibe gemmer datoen som midnat på den valgte dato i Vibe-brugerens tidszone i GMT. Eksempel: 13. januar 2010 gemmes i Mountain-tidszonen som GMT-7:00 (20100113T0700). Der er ingen problemer for personer i samme tidszone. Men for personer i en anden tidszone kan midnat i Mountain-tidszonen være en anden dag for dem i deres tidszone. Denne uoverensstemmelse vil blive afhjulpet i en kommende version.

7.12 Træk og slip fra en GroupWise-meddelelse

I GroupWise-klienten kan du ikke trække en fil, der er vedhæftet en GroupWise-meddelelse, og slippe den korrekt i Novell Vibes træk og slip-vindue, som åbnes, når du klikker på Tilføj filer til mappe på værktøjslinjen Mappepost. Gem den vedhæftede fil først, og træk og slip derefter den gemte fil i træk og slip-vinduet.

7.13 Problemer med GroupWise-integration

For at få adgang til et Novell Vibe-websted fra GroupWise Windows-klienten skal tidsindstillingen på GroupWise-brugerens arbejdsstation stemme overens med tidsindstillingen på Vibe-serveren inden for fem minutter. Hvis der er en uoverensstemmelse på mere end fem minutter, får GroupWise-klientens forsøg på at kontakte Vibe-webstedet timeout. Indstil om muligt tiden på serveren eller arbejdsstationen til den korrekte tid.

Hvis tidsforskellen er en nødvendig del af systemkonfigurationen, kan du ændre timeoutindstillingen for webtjenester som f.eks. GroupWise, der godkendes af Vibe-webstedet via WS-Security.

  1. Opret en backupkopi af følgende fil:

    teaming_directory/webapps/ssf/WEB-INF/server-config.wsdd

  2. Åbn filen server-config.wsdd i et tekstredigeringsprogram.

  3. Søg efter følgende afsnit:

    <handler type="java:org.apache.ws.axis.security.WSDoAllReceiver">
    <parameter name="passwordCallbackClass"
    value="org.kablink.teaming.remoting.ws.security.PWCallback"/>
    <parameter name="action" value="UsernameToken Timestamp"/>
    </handler>
    
  4. Indsæt parameteren timeToLive med en stor timeoutværdi (f.eks. 86400 til 24 timer).

    <handler type="java:org.apache.ws.axis.security.WSDoAllReceiver">
    <parameter name="passwordCallbackClass"
    value="org.kablink.teaming.remoting.ws.security.PWCallback"/>
    <parameter name="action" value="UsernameToken Timestamp"/>
    <parameter name="timeToLive" value="86400"/>
    </handler>
    
  5. Gentag Trin 3 og Trin 4 for den anden forekomst af afsnittet i filen server-config.wsdd.

  6. Gem filen server-config.wsdd, og genstart derefter serveren.

Denne konfigurationsændring påvirker alle klientprogrammer, som godkendes af serveren via WS-Security, ikke blot GroupWise.

7.14 Begrænsning i Firefox ved afsendelse af e-mail

Hvis du sender en e-mail-meddelelse fra Novell Vibe-webstedet, og der er en typografisk fejl eller ugyldig modtager i feltet Tilføj e-mail-adresser, vises en fejlmeddelelse sammen med knappen Returnér til forrige side. I Firefox vender du tilbage til siden Send e-mail, men meddelelsens indhold går tabt. I Internet Explorer bevares meddelelsens indhold.

Når du bruger Firefox til at sende e-mail fra Vibe-webstedet, skal du vælge Vibe-brugere som modtagere, når det er muligt, eller kopiere modtageres e-mail-adresser for at undgå typografiske fejl i feltet Tilføj e-mail-adresser.

7.15 Windows Update for WebDAV-funktionalitet til Windows Vista og Windows XP

VIGTIGT!Installér kun denne opdatering på Windows Vista og Windows XP. Installér ikke denne opdatering på Windows 7.

For at kunne bruge funktionen i Novell Vibe til redigering på stedet i browseren på Windows Vista og Windows XP skal du installere følgende Windows WebDAV-opdatering:

Softwareopdatering til webmapper (KB907306).

Med denne Windows-opdatering kan OpenOffice.org og Microsoft Office interagere korrekt med funktionen til redigering på stedet i Vibe.

7.16 Problemer med WebDAV/redigering på stedet i Microsoft Windows Vista og Microsoft Office

Microsoft Windows Vista har nogle problemer med WebDAV-adgang, som påvirker alle WebDAV-interaktioner. Derudover kan et Vista-specifikt problem med applets forhindre funktionen til redigering på stedet i Novell Vibe i at fungere korrekt. Sørg for at køre den nyeste version af Vista. Kontrollér, at du har installeret den Windows WebDAV-opdatering, der er beskrevet i Afsnit 7.15, Windows Update for WebDAV-funktionalitet til Windows Vista og Windows XP.

Windows Vista-brugere, som benytter Internet Explorer, kan få vist en Java-advarsel, når de forsøger at bruge redigering på stedet. (Firefox-brugere ser ikke denne fejlmeddelelse).

Sådan konfigureres Internet Explorer til at understøtte funktionen til redigering på stedet i Vibe:

  1. Klik på Funktioner > Internetindstillinger i Internet Explorer.

  2. Klik på Sikkerhed, vælg Websteder, du har tillid til, og klik derefter på Websteder.

  3. Angiv URL-adressen til Vibe-serveren i feltet Føj dette websted til zonen, og klik derefter på Tilføj.

  4. Vælg eller fravælg Kræv servergodkendelse (https:) for alle websteder i denne zone, alt efter hvad der er relevant for din Vibe-server.

  5. Klik på Luk, og klik derefter på OK for at gemme sikkerhedsindstillingerne.

Hvis du vil konfigurere Windows Vista til at understøtte Vibe-funktionen til redigering på stedet i Microsoft Office, skal du føje nye nøgler til registreringsdatabasen i Windows for hvert Microsoft Office-program.

  1. Navigér til Programmer/Microsoft Office/Office12 i Windows Stifinder.

  2. Rul ned til hver Microsoft Office .exe:

    excel.exe
    powerpnt.exe
    winword.exe
    ...
    
  3. Højreklik på hver eksekverbar fil, og klik derefter på Egenskaber.

  4. Klik på Kompatibilitet.

  5. Vælg Kør dette program i kompatibilitetstilstand for, og vælg derefter Windows XP (Service Pack 2) på rullelisten.

  6. Genstart computeren.

Du bør nu kunne bruge Vibe-funktionen til redigering på stedet sammen med Microsoft Office-filer.

BEMÆRK!Selvom disse trin aktiverer redigering på stedet for Vibe, afhjælper de ikke Vistas manglende evne til at oprette forbindelse via WebDAV i Vibe.

Yderligere oplysninger om applets finder du i følgende Sun-bulletiner:

7.17 Problem med WebDAV/redigering på stedet i Windows 7

Hvis du bruger funktionen i Novell Vibe til redigering på stedet til at redigere et Word-dokument vha. Office 2007 eller Office 2010 på en Windows 7-arbejdsstation, beder Word om en placering til lagring af den redigerede fil i stedet for at gemme den på Vibe-webstedet igen. Hvordan du skal konfigurere Vibe afhænger af, om du vil køre Vibe med en sikker (HTTPS) eller ikke-sikker (HTTP) forbindelse. Yderligere oplysninger finder du i afsnittet Editing Files with Edit-in-Place Functionality i Configuring Vibe to Support WebDAV on Windows 7 i Novell Vibe OnPrem 3 Administration Guide (Novell Vibe OnPrem 3 Administrationsvejledning).

7.18 WebDAV URL-problem på Windows Vista og Windows 7

Hvis du kopierer den WebDAV URL, der er knyttet til en Novell Vibe-mappe, og forsøger at bruge funktionen Tilføj netværksplacering, kan Windows Vista og Windows 7 muligvis ikke tilknytte drevet. Du bør i stedet altid bruge funktionen Opret forbindelse til et netværksdrev, når du bruger Vibe på Windows Vista og Windows 7.

7.19 WebDAV-begrænsninger på Mac

Når du bruger WebDAV-funktionalitet i et Mac-miljø, støder du på forskellige begrænsninger.

7.19.1 Begrænsninger ved redigering af filer på Mac via WebDAV

Funktionaliteten til redigering på stedet understøttes ikke på Mac, når du bruger Microsoft Office som dokumenteditor. Hvis du vil bruge funktionaliteten til redigering på stedet på Mac, skal du bruge OpenOffice som dokumenteditor.

Yderligere oplysninger finder du i afsnittet Using WebDAV to Edit Individual Files i Novell Vibe OnPrem 3 Advanced User Guide (Novell Vibe OnPrem 3 Avanceret brugervejledning).

7.19.2 Begrænsninger, når en Vibe-mappe vises på Mac via WebDAV

På grund af begrænsningerne med WebDAV på Mac, kan du ikke bruge WebDAV til at få vist en Vibe-mappe i et Mac-miljø.

Yderligere oplysninger finder du i afsnittet Using WebDAV on a Vibe Folder i Novell Vibe OnPrem 3 Advanced User Guide (Novell Vibe OnPrem 3 Avanceret brugervejledning).

7.20 Når en Vibe-mappe vises via Windows Stifinder, vises der en ekstra mappe på Windows XP

Når du i Windows XP får vist en Vibe-mappe via Windows Stifinder, kan der blive vist en ekstra undermappe med det samme navn som den overordnede mappe.

Sådan afhjælpes dette problem:

  1. Start en webbrowser.

  2. Navigér til Microsoft Download Center, og installér softwareopdateringen for webmapper (KB907306) http://www.microsoft.com/downloads/details.aspx?FamilyId=17C36612-632E-4C04-9382-987622ED1D64&displaylang=en

  3. Følg vejledningen på skærmen for at installere softwareopdateringen.

7.21 Problem med datakvoter i OpenOffice.org

OpenOffice.org opretter en ny dokumentversion, hver gang du klikker på Gem, i stedet for at oprette en ny version, når du afslutter det redigerede dokument. Denne funktionsmåde kan betyde, at du hurtigt når din datakvote. Du kan undgå at oprette unødvendige versioner af det samme dokument, og hvis du opretter dem, kan du slette dem.

7.21.1 Undgå unødvendig oprettelse af dokumentversioner

Benyt en af følgende fremgangsmåder for at undgå at oprette unødvendige versioner af det samme dokument:

  • Klik ikke flere gange på Gem, når du redigerer et dokument. Klik i stedet kun på Gem én gang, inden du lukker dokumentet i OpenOffice.org.

  • Når du redigerer dokumenter i Vibe, skal du bruge en anden dokumenteditor end OpenOffice.org, f.eks. Microsoft Word.

7.21.2 Slette unødvendige versioner af et dokument

Du kan slette bestemte versioner af en fil, som beskrevet i afsnittet Sletning af eksisterende filversioner i Novell Vibe OnPrem 3 Brugervejledning.

7.22 HTML-konverteringsfejl på SLES 10 SP3

Hvis der vises en HTML-konverteringsfejl, når du forsøger at få vist en fil, mangler din Vibe-server muligvis de nødvendige biblioteker.

Sådan installeres de manglende biblioteker:

  1. Skift til følgende bibliotek:

    /opt/novell/teaming/stellent-converter/linux/x86
    
  2. Kør exporter-programmet.

    Fejlene om manglende input- og outputfiler er forventede.

  3. Se efter fejl om manglende biblioteker.

  4. Hvis der er biblioteksfejl, skal du installere de manglende biblioteker.

7.23 Brugerprofilen understøtter ikke tilpassede JSP-filer

Når du opretter eller ændrer attributter for brugerprofilens formular og visning i formular- og visningsdesignerværktøjet, kan du ikke referere til tilpassede JSP-filer.

Det er dog stadig muligt at ændre attributter for arbejdsområder, mapper og poster, som beskrevet i afsnittet Enabling Vibe Forms and Views to Reference JSP Files i Novell Vibe OnPrem 3 Advanced User Guide (Novell Vibe OnPrem 3 Avanceret brugervejledning).

8.0 Udviklerspørgsmål

8.1 Værdier med flere referencer i SOAP-data

Novell Vibe SOAP-data genererer som standard ikke værdier med flere referencer. Du kan ændre filen server-config.wsdd, så der genereres værdier med flere referencer.

  1. Skift til det bibliotek, der indeholder en server-config.wsdd-fil.

    En Vibe-installation indeholder to server-config.wsdd-filer. Standardplaceringerne for disse filer varierer efter platform:

    Linux:

    /opt/novell/teaming/apache-tomcat-version/webapps/ssf/WEB-INF
    /opt/novell/teaming/apache-tomcat-version/webapps/ssr/WEB-INF
    

    Windows:

    c:\Program Files\Novell\Teaming\apache-tomcat-version\webapps\
                                                       ssf\WEB-INF
    c:\Program Files\Novell\Teaming\apache-tomcat-version\webapps\
                                                       ssr\WEB-INF
    
  2. På følgende linje:

    <parameter name="sendMultiRefs" value="false"/>
    

    Skift false til true.

  3. Gem filen server-config.wsdd, og afslut derefter tekstredigeringsprogrammet.

  4. Opret en backupkopi af den ændrede server-config.wsdd-fil.

    Hvis du opdaterer Vibe-softwaren, overskrives filen server-config.wsdd af Vibe-installationsprogrammet. Du skal enten gendanne den opdaterede fil efter opdateringen eller gentage ændringen.

  5. Gentag proceduren for den anden server-config.wsdd-fil i Vibe-softwaren.

9.0 Lokaliseringsproblemer

9.1 XSS-rapport er ikke lokaliseret

Rapporten om scripting på tværs af websteder (XSS), der er beskrevet i Cross-Site Scripting Report i Novell Vibe OnPrem 3 Administration Guide (Novell Vibe OnPrem 3 Administrationsvejledning), er kun tilgængelig på engelsk for Vibe OnPrem 3-versionen.

9.2 Brugernavne med udvidede tegn vises ikke i e-mails, når de vises i GroupWise

Brugernavne, der indeholder udvidede tegn, vises ikke i området Fra i e-mails, der sendes fra Vibe og vises i GroupWise.

Du kan løse dette problem ved at redigere startscriptene for Vibe-serveren. Startscriptene og deres placeringer er en smule forskellige alt efter, om din Vibe-installation kører på en Linux- eller Windows-server.

9.2.1 Linux

  1. Åbn filen catalina.sh i et tekstredigeringsprogram. Denne fil er placeret i følgende mappe:

    opt/novell/teaming/apache-tomcat/bin
    
  2. Søg efter UTF8 i filen, og rediger derefter elementet, så det ændres til UTF-8.

  3. Stop og genstart Vibe-serveren.

9.2.2 Windows

  1. Åbn filen service.bat i et tekstredigeringsprogram. Denne fil er placeret i følgende mappe:

    c:\Program Files\Novell\Teaming\apache-tomcat\bin
    
  2. Søg efter UTF8 i filen, og rediger derefter elementet, så det ændres til UTF-8.

  3. Åbn filen catalina.bat i et tekstredigeringsprogram. Denne fil er placeret i følgende mappe:

    c:\Program Files\Novell\Teaming\apache-tomcat\bin
    
  4. Søg efter UTF8 i filen, og rediger derefter elementet, så det ændres til UTF-8.

  5. Stop og genstart Vibe-serveren.

9.3 Udvidede tegn er ikke tilladt i simple URL'er

På siden Konfigurér standardindstillinger i arbejdsområdet accepterer feltet Definér URL ikke udvidede tegn. Brug kun alfabetiske tegn og tal i simple URL'er.

9.4 Udvidede tegn og dobbeltbytetegn i navne på vedhæftede filer

Hvis Outlook-brugere sender indlæg til Novell Vibe-webstedet, og hvis meddelelserne indeholder vedhæftede filer med udvidede tegn eller dobbeltbytetegn i filnavnene, ankommer den vedhæftede fil ikke til Vibe-webstedet, medmindre Exchange-serveren er konfigureret korrekt. Du kan konfigurere Exchange-serveren til at sende filnavnene korrekt ved at følge instruktionerne i Foreign Characters Appear as Question Marks When Sent from OWA.

9.5 Kinesiske tegn i aktivitetslogge

Når en report.csv-fil til en aktivitetsrapport åbnes i Microsoft Excel, vises kinesiske tegn ikke korrekt, selvom report.csv-filen er blevet oprettet korrekt, fordi Excel altid læser filen ved hjælp af ISO latinsk tegnsæt.

Én løsning er at bruge regnearksprogrammet Calc i OpenOffice.org i stedet for Excel. Det viser kinesiske tegn korrekt.

Som en løsning i Excel:

  1. Importér filen report.csv til Excel ved at bruge Data > Importér eksterne data > Importér data.

  2. Markér filen report.csv, og klik derefter på Åbn.

  3. Vælg Afgrænset, vælg UTF-8, og klik derefter på Næste.

  4. Vælg Komma som afgrænser, klik på Næste, og klik derefter på Udfør.

Excel bør nu vise de kinesiske tegn korrekt.

9.6 Begrænsning i Internet Explorer 6 med internationale tegn i filnavne

Hvis du i Internet Explorer 6 overfører en fil, hvis filnavn indeholder internationale tegn, til en filmappe, og hvis du redigerer denne fil og opretter en ny version, fungerer linket til den oprindelige version af filen ikke længere, fordi Internet Explorer 6 har dobbeltkodet filnavnet. Problemet afhjælpes ved at opdatere til Internet Explorer 7 eller nyere.

10.0 Sikkerhedsproblem

Hold dit operativsystem opdateret med alle programrettelser og sikkerhedsopdateringer for at sikre, at dit Novell Vibe-websted er tilstrækkeligt sikkert.

11.0 Vibe-dokumentation

Følgende kilder indeholder oplysninger om Novell Vibe 3:

  • Online produktdokumentation: webstedet Novell Vibe 3 Documentation

  • Medfølgende produktdokumentation i Novell Vibe:

    Klik på ikonet Hjælp (spørgsmålstegn) øverst til højre på Vibe-startsiden.

Ud over produktdokumentationen til Novell Vibe indeholder følgende ressourcer yderligere oplysninger om Vibe 3: